En erfaren erhvervsmægler til koncernkunder i København K
EDC-gruppen A/S
Til vor afdeling for koncernkunder, søger vi med snarlig tiltrædelse en erfaren erhvervsmægler, der kan gå i spidsen for at sikre, at vi til stadighed opleves som en professionel og værdiskabende full service samarbejdspartner inden for salg og udlejning af større kontorlokaler, domiciler og øvrige erhvervsejendomme.
Med direkte reference til direktøren for Koncernkunder, bliver du en del af et erfarent, kompetent og engageret team – der har til huse i moderne og velindrettede kontorer beliggende meget centralt i hjertet af København. Opgaverne vil spænde vidt og dækker hovedsagligt over kontakt til udlejer eller sælger, rådgivning til lejer om leje af nye lokaler, markedsbearbejdning, mulige byggeprojekter, virksomhedsflytninger, Sale & Lease samt rådgivning på beslutningsniveau om optimering af virksomhedernes dispositioner af ejendomme.
Erfaring med udlejning af kontorer og industriejendomme
Med erfaring og netværksrelationer i fokus, vil dit primære ansvarsområde være, at deltage i eksekvering af profitable salgs- og kundestrategier på alle niveauer med det udtrykkelige mål at bevare og udbygge allerede etablerede kundesamarbejder. Derudover skal du etablere nye og langsigtede relationer til kunder inden for salg og udlejning af kontorlokaler- og domiciler.
Veldokumenteret salgs- og rådgivningserfaring i ejendomsmarkedet er en naturlighed – og meget gerne specifikt inden for udlejning. Vi forventer derfor, at du er i besiddelse af en stærk brancheindsigt og et allerede stærkt etableret netværk.
Du skal have gode forhandlingsevner og være forhandlingsvant i forhold til leje og købsaftaler samt selskabsoverdragelser. Personligt har du en god gennemslagskraft, besidder drive og en naturlig autoritet.
Vi matcher din erfaring
Et job hvor vi kan tilbyde dig løn i form af en attraktiv provisionsordning i et marked med højt indtjeningsniveau, kombineret med en garanteret årlig minimumsgage, samt pensionsordning og sundhedssikring.
Du vil få et job i en innovativ virksomhed i ekspansion, med de muligheder og udfordringer netop dette kræver for dig som medarbejder. Vi er et stærkt team med en god holdånd og du vil blive en aktiv del af at vi sammen kan nå vores mål.
Vi sætter den enkelte medarbejders udvikling og trivsel i højsædet, og gennemfører løbende en aktiv efteruddannelse og interne jobrokeringer, alt med henblik på, i størst muligt omfang at besætte ledige stillinger internt. Vi har således karriereplanlægning spændende fra elevuddannelse og til indtrædelse som partner.
Bliv en del af Danmarks største mæglervirksomhed
Som medarbejder hos EDC Poul Erik Bech bliver du en del af Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed. Vi består af flere end 70 boligbutikker, og 18 erhvervscentre.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket 'Søg stilling', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Du er også meget velkommen til at kontakte Direktør for Koncernkunder, Thor Heltborg på tlf: 3330 1066 eller vores Rekrutterings – og HR Chef Jens Hein på tlf. 3048 0320, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma.
Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.
Afdeling: Bremerholm 29 1069 København K
Lokation: Hovedstadsområdet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: