Få opslag som dette inden alle andre

Solution Developer – procesorienteret løsningsudvikler

cBrain A/S



Har du passion for software, og vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder? Vil du være med til at sætte dit præg på hele leveranceprocessen? Og vil du gerne arbejde i et softwarehus, hvor udviklerne sidder i København? Så kan det være dig, som er vores nye løsningsudvikler!
cBrain er med F2-platformen en central spiller i offentlig digitalisering, og cBrain vokser. Vores teknologi gør det muligt at udvikle fagprocesser langt hurtigere og med væsentligt mindre kode end i traditionelle software-projekter. Fra idé og beslutning til kørende løsninger gennemføres projekterne typisk i løbet af måneder, ikke år. Det får kunderne glæde af, det får borgerne og samfundet glæde af, og det får cBrains løsningsudviklere glæde af: De ser hurtigt resultatet af deres arbejde.

Om jobbet
Som vores nye løsningsudvikler vil du komme til at udvikle fagprocesser på F2-platformen, primært i vores egne domænespecifikke specifikationssprog, som du vil få en grundig introduktion til. Du bliver en del af et fagligt team, hvor vi er rigtigt gode til at sparre og vidensdele med hinanden. Du indgår også i projektteams, hvor du samarbejder med kollegaer med forskellig baggrund og faglighed.

Du er med i hele udviklingsforløbet fra design over udvikling og review til idriftsættelse, vedligeholdelse og videreudvikling:

  • Deltagelse i modellering af kundens arbejdsgange og design af løsning sammen med projektets Solution Designer.
  • Udvikling af softwareløsninger ud fra model og design. Du skriver ren, sikker og testet kode, der er letforståelig, vedligeholdelsesvenlig, og som kan genbruges. Du forstår og forudser dit arbejdes effekt på den udviklede løsning, når denne er i produktion.
  • Review af kollegers arbejde.
  • Dokumentation af løsninger.
  • Installation og implementering af softwareløsninger hos kunden.

F2-platformen udvikles in-house i cBrain, så du har som løsningsudvikler mulighed for selv at påvirke udviklingen af platformen. Vi bruger også F2 internt, og derfor har alle i virksomheden et dybt produktkendskab.

Din profil

  • Du er analytisk stærk og har en struktureret og metodisk tilgang til opgaveløsning.
  • Du har kendskab til nogle af de følgende teknologier: XML, SQL, Ruby, HTML, CSS, Git.
  • Du tager ansvar og motiveres af at levere software af høj kvalitet.
  • Du har modet til at udfordre kundens eksisterende praksis og til at prøve ting af.
  • Du arbejder proaktivt og selvstændigt med egne opgaver og projekter.
  • Du kommer i mål med dine opgaver.
  • Du har gode samarbejdsevner og trives godt med at arbejde i teams.
  • Du forholder dig konstruktivt til både at modtage og give kritik.
  • Du er flydende i dansk og engelsk. Det er en fordel, men ikke krav, hvis du forstår tysk.

Vi har brug for såvel nyuddannede som erfarne løsningsudviklere. Det forventes at du har en IT-relateret uddannelse som fx cand.it., cand.merc.dat., cand.scient., cand.polyt. eller lignende.

Vi ser gerne, at du har en kandidatgrad, men hvis du har en IT-relateret bachelor-uddannelse, er du også velkommen til at søge.

Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst
Hos cBrain er vi fælles om en passion for software, og du får branchens muligvis bedste kollegaer. Vi mødes på tværs af organisationen og tror på, at det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi både er ambitiøse og professionelle. Det styrker samarbejdet og arbejdsglæden.

Af samme grund sætter vi også stor pris på vores kollegaer og en uformel kultur. Det viser sig bl.a. ved, at vi har et bredt udvalg af medarbejderdrevne aktiviteter, såsom løbeklub, badmintonklub, vinklub, brætspilklub og meget mere.

Vi flyttede i 2022 ind i et nyt domicil i Nordhavn med udsigt til vandet. I disse nye omgivelser kommer du hver dag ind i flotte, nyrenoverede lokaler til duften af hjemmelavet mad i vores bistro. Vi har prioriteret inspirerende faciliteter, der inviterer til kreativ udfoldelse, og vi har fitnessfaciliteter, hvor du kan få pulsen op efter en produktiv arbejdsdag.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen som løsningsudvikler, er du velkommen til at ringe på tlf. 7216 1811. Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dag via det nedenstående ansøgningslink. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om cBrain
cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002. Med vores F2-software hjælper vi offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Mere end 75 danske myndigheder, herunder størstedelen af de danske ministerier, har indført F2 som deres digitale platform.

cBrains målsætning er i fremtiden at etablere os i endnu flere lande samt levere klimasoftware til offentlige myndigheder, således at myndighederne digitalt og derved mere effektivt kan opnå deres klimamål.

Vi bor i Nordhavn og har i dag ca. 190 medarbejdere.

Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på cBrain.dk

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos cBrain A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


cBrain A/S

Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København Ø

cBrain er en ingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi har siden 2002 udviklet og markedsført software, som understøtter digitalisering af sagsgange, forretnings- og vidensprocesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2103336//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.