Vi søger endnu en dygtig, motiveret og engageret Partner til vores erhvervsafdeling i Næstved
EDC-gruppen A/S
En hjørnesten i EDC Poul Erik Bech og EDC Erhverv Poul Erik Bech er vores stærke partnerstruktur, hvor den ideelle model er to lokale partnere i hver butik. I vores erhvervsafdeling i Næstved har vi en stærk lokal partner i Martin Andersen, og søger nu en ligesindet partner til Martin.
Du har derfor muligheden for at blive medejer af erhvervsafdelingen i Næstved og blive en del af Danmarks største mæglervirksomhed. Fordelen for dig, ved at blive partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech er, at du får glæde af at kunne trække på en stor organisation med sparring på tværs, et moderne back-office med HR-ressourcer, regnskabsafdeling, et stærkt marketing set-up, osv. Det gør din hverdag nemmere og sikrer cost-effektive og professionelle løsninger. Du får derfor de bedste forudsætninger for at koncentrere dig om at drive mæglerbutikken og skabe et solidt resultat.
Du vil som partner i Næstved være med til at sikre, den fortsatte udvikling af afdelingen, og blive en del af en veldreven virksomhed med fokus på personlig udvikling, et godt socialt miljø og meget attraktive indtjeningsmuligheder.
Vi søger en partner, der
- Er en rutineret og succesrig erhvervsmægler med en iværksætter i maven
- En teamplayer med drive og engagement
- Empatisk, struktureret, grundig og flittig
- Har evnen til at motivere sine omgivelser og gå forrest som et godt eksempel
- Er målrettet og resultatorienteret
- Har et højt fagligt niveau
- Har gode lederegenskaber
Vi er bygget på 3 grundpiller; flid, etik og godt købmandsskab, der selvfølgelig er en integreret del i alt hvad vi gør og som vi forventer du besidder.
Vi ser gerne, at du har bopæl i Næstved eller omegn, for herigennem at have relationer og netværk i området.
Som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech får du del i
- En attraktiv partnerskabsstruktur med gode indtjeningsmuligheder
- En attraktiv finansiering af partnerandel
- En attraktiv garanteret minimumsgage
- En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
- Massiv support fra EDC Poul Erik Bech hovedsæde og EDC hovedkontor
- Løbende sparring med vores andre partnere i firmaet
- Et unikt køberkartotek, som skaffer kunder fra hele landet
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vores HR & Recruiting Manager Mette Hvilsom Forsbøl på mobil 2444 1808.
Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.
Afdeling: Østergade 2 4700 Næstved
Lokation: Næstved, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: