Få opslag som dette inden alle andre

Materialekoordinator til DR Content Operations

DR - Danmarks Radio



Content Operations er DR’s afdeling for hjemtagning og dansk bearbejdning af internationale og danske eksternt produceret tv-programmer.

DR Content Operations
Content Operations er en lille afdeling med en stor opgaveportefølje og høj arbejdseffektivitet. Vi har et tæt samarbejde og et godt kollegaskab, hvor vi gennem daglig sparring, videndeling, støtte og jokes hjælper hinanden gennem travle perioder og med at løse de komplekse opgaver, der ofte lander i afdelingen.

Ansvar og arbejdsopgaver
Koordinatorerne har ansvar for at bestille materiale og planlægge leverancetidspunkt med distributørerne og producenterne.

Koordinatorerne har et samarbejde med ca. 200 udenlandske distributører og danske producenter. Al kommunikation med de udenlandske distributører foregår på engelsk.

Afdelingen har en bred vifte af opgaver, som også indebærer koordinering af synstolkning, casting af stemmer til versioneringer, kontraktoprettelse og tekniske opgaver.

Koordinatorerne har et tæt samarbejde med deres kolleger, men arbejder også selvstændigt med deres egne opgaver. Alle opgaver løses i overensstemmelse med afdelingens retningslinjer for at sikre kontinuitet, ligesom vi har fokus på videndeling, så vi også har mulighed for at samarbejde og deles om opgaverne.

Om dig

  • Du har erfaring fra en lignende stilling og er en skarp og erfaren koordinator med køligt overblik og højt tempo.
  • Du er stabil, og man kan regne med dig, både i dit fremmøde og din opgaveløsning.
  • Du arbejder systematisk og kan lide at have gang i mange opgaver på samme tid uden at miste overblikket.
  • Du brænder for at løse problemer og komplekse koordinationsopgaver.
  • Du kommunikerer venligt, høfligt og præcist på både dansk og engelsk og er god til at opbygge tæt og godt samarbejde på tværs af landegrænser via e-mails.
  • Du har teknisk flair og gerne indsigt i og forståelse for filformater og filoverførsler.
  • Kendskab til Whats On er en fordel.
  • Du er flydende i skriftlig engelsk og har erfaring med Microsoft Office-pakken.

Vi tilbyder dig at blive del af en af DR’s hyggeligste afdelinger, hvor vi bakker hinanden op fagligt og menneskeligt og løfter for holdet, og hvor der er plads til dig, der gerne vil bidrage til det faglige og sociale fællesskab.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte Centerchef Sidsel Katrine Schmidt, [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Byen

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2275530//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.