Få opslag som dette inden alle andre

Research Assistant til Analytics & Insights - EssenceMediacom Copenhagen, Denmark

GroupM Danmark



Position at EssenceMediacom

ER DU VORES NYE RESEARCH ASSISTANT TIL VORES ANALYTICS & INSIGHTS AFDELING?

JOBBET
Som Research Assistant hos EssenceMediacom bliver du en del af vores strategiske analyseafdeling Analytics & Insights, der arbejder med forbruger- og markedsindsigter, og som til dagligt samarbejder med og rådgiver nogle af de største danske og internationale brands.
Arbejdet består primært i at assistere teamets konsulenter med at indsamle, behandle og formidle data fra spørgeskemaer – og ikke mindst at omsætte denne data til indsigter og viden, som kan skabe værdi for vores kunder.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med spørgeskemadata og anden data i form af:

  • Brand trackinger
  • Markedsanalyser (både kvantitativt og kvalitativt)
  • Imageanalyser
  • Målgruppeindsigter
  • Trend- og forbrugeranalyser
  • Effektmålinger og reklameevalueringer

Stillingen som Research Assistant er på ca. 15-20 timer ugentligt på vores flotte kontor på Holmbladsgade, København S. Vi er naturligvis fleksible i forhold til dit studie og eksamensperioder.

PROFIL
Du har stærke analytiske egenskaber og en stærk interesse i at fortolke og omsætte data til indsigter.

Mere specifikt leder vi efter dig som:

  • Taler og skriver flydende dansk
  • Er vant til at arbejde i Excel (gerne med erfaring med at lave opslag og formler) og PowerPoint - og har du kendskab til statistikprogrammet SPSS er det en fordel
  • Har en detaljeorienteret og grundig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Er interesseret i marketing, analyse, reklame og kommunikation
  • Er initiativrig og arbejder selvstændigt
  • Har sans for, hvordan data bedst visualiseres for at formidle indsigterne
  • Kan bevare overblikket og kan arbejde struktureret samt prioritere dine arbejdsopgaver, så deadlines ikke overskrides

Du har et par år tilbage af din uddannelse som er indenfor f.eks. marketing, økonomi, medier eller kommunikation. Er du på sidste år af din bachelor med planer om overbygning er det en fordel. Men vigtigst af alt er du udadvendt, nysgerrig og ambitiøs.

Dette stillingsopslag er en ønskeliste. Vi forventer ikke, at du kan tjekke alle punkterne af. Men når du har læst opslaget, ved du, hvad vi drømmer om. Mest af alt ønsker vi os, at du kan se dig selv i rollen som Research Assistant i A&I – og som vores kollega.

ESSENCEMEDIACOM
Du kan forvente at blive en del af et team med faglig tyngde, som har en positiv tilgang til hverdagen både socialt og arbejdsmæssigt. Din hverdag vil blive udfordrende og spændende, hvor du ofte skal have flere bolde i luften på samme tid. Selvom vi ofte har travlt, hjælper vi hinanden med at sikre en god balance mellem arbejdet og resten af livet. Vi har fx branchens mest ambitiøse familiepolitik, og der er mange udviklingsmuligheder.

VÆRDIER
Vi arbejder aktivt med at omsætte vores værdier til virkelighed. Hos os er transparens, udvikling og initiativ grundlag for både stærk faglighed og gode relationer. Og for at få det til at ske, styrer vi efter fire kerneværdier: Blot halsen. Det må godt kilde lidt. Vil du, så kan vi. Vi passer på hinanden. Værdier er kun noget værd, hvis alle føler sig hjemme i dem – så vi gør meget ud af at skabe rammer, som gør det trygt at efterleve værdierne bl.a. med værdiworkshops og løbende opfølgning på kulturen i EssenceMediacom.

GROUPM
EssenceMediacom er en del af GroupM, som er den største internationale såvel som danske bureausammenslutning. I GroupM Danmark sidder ca. 500 specialister, der beskæftiger sig med alt fra markedsanalyser, strategi, medieplanlægning og –indkøb, til kreative medieidéer og content planer.

ANSØGNING
Upload din ansøgning og CV på dansk hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Analytics & Insights Consultant Sandra Christina Jensen på e-mail eller tlf. 29840580.

Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos GroupM Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


GroupM Danmark

Kristen Bernikows Gade 1, 4. sal, 1105 København K

GroupM er Danmarks største mediebureau-gruppe bestående af Wavemaker, MediaCom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis. GroupM’s fornemmeste mål er at skabe fordele for vores annoncører via samarbejdet med gruppens bureauer. Det gør vi blandt andet gennem skala, finansiering, trading samt udviklingen af unikke mediepartnerskaber og egne værktøjer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2356736//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.