Få opslag som dette inden alle andre

IT-(applikations)specialist med teknisk flair til vores kontor i København

Kromann Reumert



Vil du være en del af et kompetent IT-team hos Danmarks førende advokatvirksomhed? Og har du det bedst med masser af frihed til at udføre dit arbejde, mens du samtidig får mulighed for hjemmearbejdsdage samt kurser og efteruddannelse? Så er det måske dig, der skal hjælpe vores travle medarbejdere, når de har brug for en IT-kyndig.

Lokation
København

Jobbet
Du vil blive en del af en supportafdeling, som består af seks kollegaer og en samlet IT-afdeling på i alt 12 medarbejdere, der yder service til mere end 500 brugere. Sammen med dine fem kollegaer vil du blive en del af 1. line. Det giver en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i vores Helpdesk, support af ansatte og kollegaer samt tid til dine ansvarsområder inden for udvalgte services og applikationer.

Du får en hverdag, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du har stor indflydelse på at udvikle dine ansvarsområder. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • yde applikationssupport via vores Helpdesk-telefon
  • registrere opgaver og udstyr
  • opsætte hardware
  • håndtere teknisk fejlsøgning og hjælpe supportkollegaer
  • yde 1. og 2. level support til brugere med særligt fokus på dine egne ansvarsområder
  • udarbejde og vedligeholde IT-vejledninger og -procedurer.
  • deltage i spændende IT-projekter.

En typisk hverdag i vores Helpdesk kunne se således ud:

  • Besvarelse af 10-15 telefonopkald
  • Håndtering af 10-15 e-mails
  • Tage imod 5-10 brugere i vores Helpdesk-skranke
  • En håndfuld løbeture til mødelokaler med IT-problemer
  • Klargøring og registrering af laptops og mobile enheder.

Vores IT-installationer er primært baseret på Microsoft-produkter i nyeste versioner, herunder Windows 11, Office 365 og Teams. Vi yder dog også support til Apples produkter. Vores dokumenthåndtering er baseret på SharePoint og et bredt udvalg af Office-skabeloner. Vi har desuden ansvaret for videokonference og AV-udstyr baseret på Microsoft Teams. Derudover har vi mange spændende IT-projekter, der involverer hele IT-afdelingen såvel som forretningen.

Vi arbejder efter ITIL-principper, så du skal kunne se dig selv i et job, hvor vi med et smil på læben registrerer alt, hvad vi laver.

Din profil
Du har mindst to års erfaring fra en lignende stilling som IT-supporter og ved, at det kræver imødekommenhed, og at du er serviceminded. Du har en relevant uddannelse som IT-supporter, IT-tekniker eller tilsvarende og en naturlig interesse for ny teknologi. Derudover forventer vi, at du:

  • trives med struktur, processer og har orden i dine ting
  • har et godt kendskab til Office-pakken
  • har et godt kendskab til brug af cloudtjenester som Office 365 (OneDrive, SharePoint mm.)
  • er fleksibel og har mod på skiftende arbejdsopgaver

Vores mange kollegaer er afhængige af vores kompetencer. Og vi er afhængige af hinanden i Helpdesken. Det giver dig energi, at du gennem dit arbejde er i kontakt med alle dele af virksomheden. Du trives i et travlt og til tider hektisk miljø, hvor der er fokus på hurtig levering af høj kvalitet.

At arbejde hos Kromann Reumert
Din arbejdstid vil variere med mødetider, der på hverdage skifter mellem klokken 8-16 og 9-17. Derudover skal du kunne tage fire-fem aftenvagter om måneden, som bliver afregnet udover din løn.

Vi er fælles om at skabe værdi for vores klienter. Vi har høje forventninger til dig, ligesom du skal have høje forventninger til os. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram, EXPECT.

Vi tror på, at et stærkt sammenhold højner kvaliteten i vores arbejde. Vi vægter derfor vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.

Ansøgning og kontakt
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 30. juli 2024.

Har du yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe til enten teamleder Kenneth Kent Lindhart eller Head of IT Jacob Brønnum- Schou. Begge kan træffes via telefon 70 12 12 11.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religion.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kromann Reumert



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kromann Reumert

Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Arbejdspladsen har lige nu 500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2372412//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.