Relationsmedarbejder til Askovhus (studiejob)
ASKOVFONDEN
Drømmer du om at gøre en forskel for sårbare unge med spiseforstyrrelser? Askovhus tilbyder lige nu et attraktivt og udviklende lønnet studiejob.
Askovhus er AskovFondens specialiserede behandlings- og rehabiliteringstilbud til mennesker med spiseforstyrrelse. Askovhus arbejder med højt specialiseret rehabilitering af sårbare unge og vokse med spiseforstyrrelser på mellem 17 og 35 år. Askovhus er VISO-leverandør for Socialstyrelsen og ligger på Nørrebro i København. Her tilbyder vi både botilbud, dagtilbud og ambulant psykologisk behandling samt natur- og tvangsoverspisnings-forløb.
I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål, drømme og ønsker arbejder vi sammen om at skabe et meningsfuldt liv, hvor spiseforstyrrelsen ikke fylder alt.
Primære arbejdsopgaver:
- Være en del af et fast måltidsteam
- Støtte en ambulant deltager med måltider særligt i weekenden og hverdagsaftener.
- Støtte vores faste beboerne i deres lejligheder
- Fungere som rollemodel
- Indgå i spændende og udviklende relationer med deltagerne
- Deltage i samarbejdsmøder med den tværfaglige medarbejdergruppe
Vi forventer at du:
- Har interesse for målgruppen og kan skabe en tillidsfuld samarbejdsrelation
- Er moden og psykisk robust
- Er i gang med et studie og kan forpligte dig for min. 1 år (og gerne mere)
- Spiser alsidigt (også kød)
Du bliver en del af en tværfaglig arbejdsplads og et team, som er specialiseret indenfor spiseforstyrrelse, og du vil få en grundig oplæring. Arbejdet som relationsmedarbejder rummer gode muligheder for, at du som menneske og studerende kan lære meget om den enkelte og målgruppens hverdagsliv og tanker. Du vil også modtage supervision i dialektisk adfærdsterapi, som er en metode, vi benytter i Askovhus.
Som ansat i Askovhus bliver du også en del af NGO'en AskovFonden.
Vi tilbyder dig:
Vi tilbyder 10-16 timer pr. uge i gennemsnit. De fleste af vagterne vil ligge i weekenden, hvor du får tillæg, når du er på arbejde.
Der er ansøgningsfrist 1. december 2024, og vi afholder løbende samtaler. Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.
For spørgsmål kontakt venligst direktør Line K. Sidenius på [email protected].
Læs mere om Askovhus på askovhus.dk, og besøg os på www.facebook.com/Askovhus
Askovhus er en del af AskovFonden, som er en non profit NGO med mere end 75 års erfaring med at arbejde med mennesker som er socialt udsatte. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borgere i Danmark med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I AskovFondens 5 indsatser arbejder vi for at skabe bedre vilkår for udsatte mennesker i Danmark.
Afdeling: Struenseegade 9, 4. sal, København N
Lokation: Nørre Søgade 49D, 1370 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: