Få opslag som dette inden alle andre

Assistant Associates (advokatfuldmægtige) med store ambitioner, København

Kromann Reumert



Som Assistant Associate (advokatfuldmægtig) i Kromann Reumert kommer du med ind i kernen af spændende sager og får et stort ansvar fra første dag. Dine erfarne kollegaer står altid klar med sparring og hjælp til din videre læring og udvikling. Gennem vores medarbejderudviklingsprogram EXPECT tager vi fælles ansvar for at forme den fremtid, du drømmer om.

Lokation
København

Jacob kan blive din kollega i København. Hør ham fortælle om at samarbejde, og hvad han lærer af det, eller hils på nogle af de andre unge Assistant Associates i Årgang 22.

Forvent en karriere med ansvar, der vokser
Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, som betyder meget for vores klienter og medarbejdere, og som sætter et aftryk på samfundet. Vi dækker flere end 30 juridiske specialer og rådgiver i sager, der skaber juridisk præcedens, påvirker lovgivningen, rykker erhvervsliv og samfund. Sagerne er store, perspektiverne er større, og det styrker og udvikler din forretningsforståelse fra sag til sag.

Du får en bred faglig fundering og mulighed for at specialisere dig. Du kommer til at styrke dit internationale fokus, da en stor del af dit arbejde vil foregå på engelsk og i samarbejde med internationale kollegaer og advokatforbindelser. Men bare rolig; du vil modtage engelskundervisning, så du er klædt på til opgaverne, og hjælpen er aldrig længere væk end nabokontoret.

Vi lægger lige så stor vægt på din personlighed som din faglighed
Du er ved at færdiggøre eller har afsluttet din cand.jur. eller cand.merc.jur. Du ligger i toppen af din årgang, både på din bachelor og på din kandidat. Og du formår at skabe stærke sociale relationer. Derudover forventer vi, at du:

  • glæder dig til at få lov til at vise, hvad du kan
  • ikke er bange for at tage ansvar for betydningsfulde opgaver og sager
  • bliver motiveret af de daglige udfordringer.

Vi skaber værdi gennem ansvar og samarbejde. For hinanden, for vores klienter og for samfundet. Vi forventer derfor, at du har et solidt, fagligt fundament, og at du tager medansvar for egen udvikling. Det er dog samarbejdet, der løfter, og vi arbejder som ét team på tværs af specialer og kontorer.

Vi ønsker at overgå dine forventninger
I Kromann Reumert er vi fælles om at skabe værdi for vores klienter. Vi har høje forventninger til dig, ligesom du skal have høje forventninger til os. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram EXPECT. Du gennemgår et forløb med plads til at udvikle dig fagligt og personligt fra dag til dag og fra sag til sag. Vi har en klar ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb, så du kan blive en professionel, selvstændig og tillidsskabende rådgiver for vores klienter. Samtidig er det essentielt, at du har fleksibilitet til at tilrettelægge dit arbejdsliv, så det balancerer med dit personlige liv og dine fritidsaktiviteter. Du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig.

Vi tror på, at et stærkt sammenhold gør os til bedre rådgivere. Derfor vægter vi vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.

Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Katja Neubert Johansen på telefon +45 38 77 12 96.

Vi har brug for dig pr. 1. februar 2025 og ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt karakterudskrifter. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Du må gerne skrive, hvis der er specialer du interesserer dig mere for end andre.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Privatlivspolitik for jobansøgere hos Kromann Reumert | Kromann Reumert

OBS: der kan være problemer med ansøgningsformularen i Safari, så benyt gerne Google Chrome som browser.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kromann Reumert



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kromann Reumert

Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Arbejdspladsen har lige nu 500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2488438//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.