Få opslag som dette inden alle andre

Bæredygtighedsrådgiver med baggrund i infrastruktur og anlæg

Artelia Group



Vil du være med til at skabe forandring og fremme den grønne dagsorden i anlægsbranchen?

I Artelia ønsker vi at gøre en forskel for vores omgivelser, mennesker, vores projekter og vores kunder. Vi arbejder systematisk med at gøre bæredygtighed til en integreret del af vores projekter, og vi har konstant fokus på at præge anlægsbranchen i en grønnere retning.

For der er stadig meget, der skal udvikles og implementeres på tværs af branchen, og vi føler os forpligtet til at tage del i denne forandringsproces. Derfor søger vi nu en bæredygtighedsrådgiver, der har mindst 5 års erfaring inden på området og et godt kendskab til anlægsbranchen.

Hvem er vi?
I Artelia er arbejdet med bæredygtighed præget af lige dele pionerånd og systematik. I den ene ende af spektret lader vi kreativiteten få frit spil, når vores specialister i samarbejde med forskningsmiljøerne udvikler banebrydende metoder og ny viden. Vi er mindst lige så skarpe på den systematiske indarbejdelse af bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter og på at sikre en god totaløkonomi med lavere driftsudgifter.

Vores styrke er, at Artelia besidder en bred vifte af infrastrukturkompetencer, der sikrer en helhedsorienteret rådgivning. Vores ekspertise dækker bl.a. vej, trafik, mobilitet, natur- og miljø, anlæg, klima, geoteknik, bæredygtighed, akustik mv. Du kan derfor se til frem til at arbejde i et fagligt stærkt ingeniørhus, hvor du har optimale muligheder for at søge faglig sparring og få tekniske input fra et meget bredt felt af specialister.

Du bliver en del af vores voksende afdeling for Bygherrerådgivning & Bæredygtighed i Infrastruktur. I afdelingen løser vi mange forskellige type opgaver fra idéoplæg for byudviklingsprojekter til skitseprojektering af infrastrukturprojekter, projektstyring af anlægsopgaver og udbudsrådgivning. Ud over din bæredygtighedsrolle vil du også kunne bidrage til den samlede opgaveløsning i vores projekter.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige infrastrukturafdelinger og vores mange bæredygtighedsrådgivere inden for byggerisegmentet.

I Artelia har vi fokus på at skabe et ansvarsfuldt og godt arbejdsmiljø for alle. Vores medarbejdere skal have mulighed for en god work/life balance og stor indflydelse på deres egen udvikling. Filosofien har skabt et unikt og attraktivt arbejdsmiljø, med en stor grad af frihed under ansvar og en behagelig, uformel tone i hverdagen.

Din profil

  • Du har teknisk baggrund som ingeniør, arkitekt eller lignende
  • Du har minimum 5 års erfaring som bæredygtighedsrådgiver og/eller bæredygtighedsleder
  • Du har et godt kendskab til cirkulær økonomi og genanvendelse af materialer
  • Du har erfaring med LCA-beregninger, både udførelse og formidling
  • Du kan udforme bæredygtighedsstrategier
  • Du kan lide at samarbejde i teams og facilitere bæredygtighed igennem alle projekteringsfaser.
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Du er god til at facilitere og kan præsentere foran mange mennesker
  • Du kan skabe overblik og er god til at formidle løsninger
  • Du er udadvendt, troværdig, har et godt humør og en positiv indstilling.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Bæredygtighedsrådgiver/-koordinator for mellem- og storeprojekter,
  • Facilitering af bæredygtighedsworkshops
  • Styring og udarbejdelse af ressourcekortlægninger, samt opfølgning på projekter
  • Bistå med udbudsrådgivning, der sikrer implementering af bæredygtighedskriterier
  • Udarbejde procesplaner for bæredygtighed
  • Styre udarbejdelse af nødvendige forundersøgelser, case opstillinger, projektgrundlag og beslutningsgrundlag til bygherren og projektgruppen
  • Udvikle bæredygtighedsstrategier og være med til at implementere bæredygtighed på projekterne
  • Bidrage til den strategiske udvikling af afdelingen og kompetencer indenfor bæredygtighed.
  • Ansvarlig for at hente arbejde og udarbejde tilbud.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Elena Pérez-Rebollo for en uformel snak.

Kontakt
Elena Pérez-Rebollo
Afdelingsleder | Bygherrerådgivning
2540 0319
2540 0319
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2501175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.