Studentermedhjælpere til økonomistyring, regnskab og god tilskudsforvaltning
Udenrigsministeriet
Studentermedhjælpere til økonomistyring, regnskab og god tilskudsforvaltning
Ønsker du at styrke dine kompetencer inden for økonomistyring, bevilling, regnskab og tilskudsforvaltning?
Udenrigsministeriets Kontor for finansiel forvaltning, tilsyn og rådgivning vedrørende tilskud (TILSKUD) samt Udenrigsministeriets Økonomikontor (ØKO) søger studentermedhjælpere med god tal- og regnskabsforståelse, interesse for budget og bevilling, veludviklet analytisk sans og interesse for at arbejde i en politisk organisation.
Arbejdsopgaver: Dine primære opgaver vil være at bistå kontorernes medarbejdere med de forskellige opgaver som kontorerne varetager. I begge kontorer er der studentermedhjælperteams, der giver mulighed for fleksibilitet i fordelingen af arbejdet, afhængig af dine kompetencer og faglige interesseområder. De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af hvilket kontor, du arbejder i.
Baggrund/kvalifikationer: Du er f.eks. i gang med at uddanne dig til cand.polit./oecon., cand.scient.pol., cand.merc.aud eller tilsvarende. Du er gerne et stykke inde i bacheloren eller i starten af kandidaten og har lyst til at arbejde med økonomistyring og tilskudsforvaltning i et stort departement med fokus på drift og det danske udviklingssamarbejde. Du har gerne erfaring med opgaver relateret til økonomistyring, budgetstyring, regnskaber evt. fra en lignende studentermedhjælper stilling eller via dit studie.
Ansættelsesvilkår: Arbejdstiden varierer fra kontor til kontor, men vil typisk ligge mellem 14 og 19 timer, afhængigt af hvorledes kontorerne har valgt at udnytte studenternes timetal. Aflønning sker efter HK’s studenterlønskala og i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer og afspejler bl.a. den pågældendes tidligere erfaring. Der er knyttet pensionsbidrag til ansættelsen efter 9 måneders ansættelse i statens tjeneste.
Afdeling:
Lokation: Udenrigsministeriet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: