Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til botilbud for unge voksne

Slagelse Kommune



Oprettet
31.05.2024

Ansøgningsfrist
11.08.2024

Ansættelsesdato
1. oktober eller efter nærmere aftale

Ansættelsesforhold
30-37 timer om ugen

Arbejdssted
Slagelse Kommune Århusvej 2A, 4200 Slagelse

Kontaktperson
Koordinator for faglige indsatser Charlotte Kronkvist Jensen -

Send ansøgning Vi søger en pædagog til botilbud for unge voksne med diagnoser primært inden for autismespektret. Tilbuddet er beliggende på Århusvej 2A i Slagelse og er et kommunalt tilbud under Enhed for Handicap, tidligere Autisme Center Vestsjælland.

Borgerne bor i hver deres lejlighed efter Almenboliglovens § 105, med støtte givet efter Servicelovens § 85. Til lejlighederne hører stort fælles køkken, hyggelig stue, gamerstue samt personalefaciliteter. Tilbuddet er godkendt til 10 pladser og ligger på Århusvej 2A i naturskønne omgivelser i gåafstand til Slagelse centrum.

Der bor 10 borgere i alderen 22-34 år. Alle borgerne har primært diagnoser indenfor autismespektret med komorbiditet. De kan have yderligere diagnoser, eksempelvis mental retardering, stress, angst, depression, søvnforstyrrelser, OCD, ADHD m.fl. Borgerne kan desuden have personlige og/eller adfærdsmæssige problematikker, samt udfordrende adfærd. Borgerne kan have behov for hjælp og guidning med personlig hygiejne.

Pædagogisk fokuserer vi på, at borgerne oplever mening og inddragelse i eget liv. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i den recovery-orienterede tilgang, og vi er optagede af altid at tænke etik ind i vores arbejde. Vi arbejder relations skabende, da vi ved, at en god relation kan være fundamentet for udvikling.

Samtidig lægger vi vægt på at understøtte et bo-miljø, hvor borgerne oplever høj grad af muligheder for valg i hverdagen, både i forhold til individuelle ønsker og behov, fællesaktiviteter og det sociale fællesskab borgerne og personalet imellem.

Om dig
Du må meget gerne have erfaring med målgruppen eller et brændende ønske om at få det. Du er fagligt stærk, struktureret, ansvarsbevidst og nærværende, og du møder ALTID borgerne med ydmyghed, nysgerrighed, anerkendelse og omsorg. Du ser formålet i et tværfagligt samarbejde og er vedholdende i refleksionen over såvel egen som andres praksis.

Du har en positiv og energisk tilgang til at indgå i et forpligtende og professionelt arbejdsfællesskab, hvor du er medskaber af det gode arbejdsmiljø. Du trives, samt bevarer overblikket, i en omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens, og hvor tempoet til tider kan være højt. Din arbejdsmoral er høj, og du præsterer et stabilt fremmøde. Du skal kunne arbejde skiftende arbejdstider, hver anden weekend samt i helligdage. Du skal have kørekort B og være villig til at bruge dette i arbejdet.

Du skal have mod på at varetage opgaven omkring at være kontaktperson, i tæt samarbejde med dine kolleger. Du skal være tydelig, faglig og velformuleret i skrift og tale, samt være stærk i at beskrive og redegøre for den pædagogiske indsats i forbindelse med den daglige dokumentation, pædagogiske handleplaner, statusnotater og VUM 2.0, eller have lyst til at blive det med grundig oplæring af vores koordinator for faglige indsatser.

Du besidder IT-kundskaber på brugerniveau og er fortrolig med digitale løsninger hertil. Vi arbejder med KMD Nexus som fagsystem.

Om os
Du kan forvente at blive en del af et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab i en organisation, der er i konstant udvikling. De sidste år har budt på mange ændringer, og vi er langt fra færdige endnu. Så du skal være klar på at stemple fuldt og helt ind i en forandringsproces, hvor mange spørgsmål endnu ikke er besvaret.

Du kan forvente at blive klædt på til opgaven med indkøringsvagter, indkøringsplan og overlevering fra dine nye kollegaer.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen.

Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at evt. spørgsmål om stillingen, den aktuelle målgruppe, fysiske rammer og faciliteter, arbejdstider eller andet afklares inden din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist

  • 11. august 2024

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 27. august 2024.

Opstartsdato
1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale, gerne før.

Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slagelse Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slagelse Kommune

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2525307//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.