Få opslag som dette inden alle andre

Screeningschef til brystkræftscreeningen i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Vi søger en overlægekvalificeret mammaradiolog til en nyoprettet funktion som leder af brystkræftscreeningen i Region Syddanmark.

Screening for brystkræft Region Syddanmark
De radiologiske afdelinger i Esbjerg, SHS samt SLB og OUH arbejder tæt sammen om sikring af kvalitet og flow for kvinder i screeningsprogrammet. Der er otte faste screeningssteder i Region Syddanmark: Odense, Svendborg, Grindsted, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Tønder og Sønderborg.

Sekretariatet i Odense indkalder til screening i hele regionen. De enkelte radiologiske afdelinger har selv ansvaret for undersøgelse af kvinderne inkl. 1. granskning medens 2. og 3. granskning foregår i et koordineret samarbejde i regionen og ledet af OUH.

De lokale mammaradiologer refererer til den lokale afdelingsledelse.

Der arbejdes målrettet på indførelse af AI til en del af granskningsopgaven. Dette forventes implementeret ultimo 2024/primo 2025.

Overlægen tilknyttes mammasektionen ved Radiologisk Afdeling, OUH.

Stillingen indeholder både driftsledelse og klinisk arbejde. Ud over den ledelsesmæssige funktion af brystkræftscreeningen skal du også indgå i sektionens lægeteam, der varetager diagnostik på højt specialiseret niveau inden for såvel screening for brystkræft samt klinisk mammografi.

Ledelsesopgaverne varetages som kliniknær funktionsledelse i tæt samarbejde med afdelingsledelserne i de øvrige radiologiske afdelinger i regionen.

Lokalt på OUH vil der være tæt samarbejde med den ledende overlæge for klinisk mammografi samt overradiografen samt samarbejde med afdelingens lederteam i øvrigt.

Udover ledelsesarbejdet vil screeningschefen indgå i det kliniske arbejde - både screening samt klinisk mammografi - sammen med resten af teamet i mammasektionen.

Afdelingen
Radiologisk Afdeling er en central afdeling på hospitalet og en tværgående samarbejdspartner for samtlige kliniske afdelinger på OUH. Radiologisk Afdeling er et speciale i hurtig teknologisk udvikling. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis.

Afdelingen er lægefagligt inddelt i følgende subspecialer.

  • Mammaradiologi
  • Neuroradiologi
  • Onkoradiologi
  • Angio/thorax radiologi
  • Muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi
  • Abdominalradiologi/ultralyd

Kendetegn for mammasektionen
Vi er en sektion med højt fagligt niveau, stort engagement og teamspirit. Vi har en uformel omgangstone og godt humør. Vi har fokus på god og tryg oplæring samt plads til faglig sparring. Vi prioriterer et tæt og respektfuldt samarbejde med radiografgruppen og kliniske samarbejdspartnere. Vi arbejder i en travl hverdag med mange spændende udfordringer.

Lægestaben omfatter pt. 3 overlæger og 4 afdelingslæger

Arbejdsområder

  • Tæt samarbejde med den regionale screeningsorganisation, screeningssekretariatet, afdelingsledelserne og mammaradiologerne.
  • Tæt samarbejde med den ledende overlæge og overradiografen ved mammasektionen på OUH.
  • Sikre og styrke samarbejdsrelationer.
  • Indgå i radiologteamet med varetagelse af subspecialets undersøgelser og konferencer.

Dine opgaver i øvrigt bliver

  • at sikre høj kvalitet i screeningsundersøgelserne og at kvinder indkaldes, undersøges og får rettidigt svar.
  • at få det bedste frem i medarbejderne.
  • at deltage i undervisning af studerende og yngre læger.
  • at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du

  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de 7 lægefaglige kompetencer.
  • har interesse for og gerne erfaring med ledelse.
  • er åben for nye tiltag og gerne er interesseret i forskningsaktivitet.
  • har viden og interesse for specialområdet.
  • har lyst og vilje til at arbejde tværfagligt både i afdelingen og med vores kliniske kollegaer.
  • har gode samarbejdsevner.
  • tager ansvar for løsning af sektionens opgaver.

Vi tilbyder dig

  • Et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
  • Spændende udfordringer og god mulighed for at dygtiggøre sig i mammadiagnostik.
  • Har du forskererfaring og et ønske om forsat at arbejde med forskning er dette en mulighed.
  • En struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse.
  • En afdelingen med en uformel omgangstone.
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljø og hvor arbejdet med Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.
  • En afdeling der vægter sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, fx DHL-stafet

Ansøger skal udfylde skema til brug i det faglige bedømmelsesudvalg. Hent skema her. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.

Vil du høre mere
Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Larsen, tlf. 3053 6489, eller cheflæge Ib Erik Jensen, tlf. 2024 2701.

Ansættelse og frist
Ansættelsesstart 1. juli 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgning, CV samt relevante bilag stiles til cheflæge Ib Erik Jensen.

Ansøgningsfrist er 6. maj kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt 16. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Radiologisk Afdeling, Odense

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37 timer/ugentligt

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 06 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2543058//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.