Få opslag som dette inden alle andre

TUBA Aarhus søger chat- og sms-rådgivere

TUBA Danmark



Ansøgningsfrist: Vi modtager løbende ansøgninger, men optager nye frivillige på rådgiveruddannelsen i august og januar.

By: Aarhus

Er du omsorgsfuld, stabil og kan du håndtere svære problemstillinger? Så er det dig, vi leder efter til vores chat- og SMS-rådgivning i TUBA Aarhus

Som rådgiver bemander du vores chat- og SMS-rådgivning, mens du sideløbende gennemfører rådgiveruddannelsen og modtager supervision på dit rådgivningsfaglige arbejde. Rådgivningen finder sted fra TUBAs fysiske lokaler i Aarhus, hvor du skal møde fysisk op. Du kommer på et fast hold med andre dygtige frivillige en aften hver anden uge (mandag til torsdag) fra kl. 17.45-21.15.

Hvem er vi?
TUBA er en landsdækkende interesseorganisation under Blå Kors Danmark, som hjælper unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug. Vi tilbyder gratis terapi og onlinerådgivning til unge mellem 14 og 35 år. I 2021 hjalp vi mere end 4527 unge med rådgivning og terapi. Vi har brug for din hjælp til at fortsætte vores vigtige arbejde. Du kan læse mere om TUBA på www.tuba.dk og vores faglige profil på TUBAs hjemmeside

Formålet med TUBAs onlinerådgivning er:

  • At skabe en tryg, nærværende og fordomsfri ramme, hvor de unge kan udtrykke sig, reflektere over egen situation og handlemuligheder samt modtage inspiration og støtte.
  • At støtte de unge til at nå ét skridt videre i en allerede igangværende proces.
  • At tilbyde rådgivning, der tager udgangspunkt i den unges perspektiv.
    • Rådgiver de unge med udgangspunkt i deres egne forståelser, ønsker og behov.

Gennem 12 år har vi udviklet effektfulde rådgivningsmetoder, som bl.a. indebærer, at vi:

  • Anerkender de unge som kompetente mennesker med ressourcer.
  • Betragter os selv som reflekterende sparringspartnere og ikke som eksperter.

Vi forventer, at du…

  • Har/eller er i gang med en socialfaglig uddannelse (fx pædagog, socialrådgiver, lærer, psykolog, psykoterapeut mv.).
  • Er minimum 22 år.
  • Har gode skriftlige kommunikative evner.
  • Ikke er bange for en faglig eller personlig udfordring.
  • Brænder for TUBAs sag og for at hjælpe unge gennem onlinerådgivning.
  • Forpligter dig til minimum 12 måneders ansættelse.
  • Er afklaret med din egen situation og har afsluttet behandling, hvis du er vokset op i en familie med misbrug.
  • Gennemfører vores uddannelsesforløb på 5 moduler. Se forløb nedenfor

Det får du:

  • TUBAs interne rådgiveruddannelse.
  • Uddannelsesbevis og mulighed for en anbefaling efter minimum 12 måneders ansættelse.
  • Sparring, feedback og supervision på det rådgivende arbejde.
  • Erfaring med rådgivning af sårbare unge.
  • Et netværk af andre engagerede frivillige.
  • Invitationer til faglige og sociale arrangementer.

Ansøgning:
Ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis uploades her på siden. Se nederst.

Ansøgningsfrist:
Løbende. Vi optager nye frivillige på rådgiveruddannelsen i august og januar.

Lyder det som noget for dig?
Så skriv en ansøgning, hvor du fortæller…

Hvorfor du gerne vil være frivillig i TUBAs online rådgivning.

Hvordan du lever op til kvalifikationerne.

Hvilke dage du gerne vil på vagthold.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningskoordinator på telefon: 23 27 66 14.

BEMÆRK Der er tale om frivilligt ulønnet arbejde. For at søge stillingen, skal du kunne deltage i TUBAs obligatoriske rådgiveruddannelse.

Uddannelsesplan for næste hold
Modul 1 – Lørdag 8. februar 2025 kl. 8.00-16.00 Introduktion til TUBA og onlinerådgivning

Modul 2 – Mandag 14. april 2025 kl. 16.00-18.30 (Fællesspisning og supervision kl. 18.30-21) Typiske dilemmaer og chatfaglighed

Modul 3 – Tirsdag 17. juni 2025 kl. 16.00-18.30 (Fællesspisning og supervision kl. 18.30-21) Selvmordsproblematikken, underretnings- og tavshedspligt

Modul 4 – Torsdag 25. september 2025 kl. 16.00-18.30 (Fællesspisning og supervision kl. 18.30-21) Seksuelle overgreb og selvskade

Modul 5 – Onsdag 26. november 2025 kl. 16.00-20.00 Mentorkursus

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TUBA Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TUBA Danmark

Snaremosevej 23 F, 7000 Fredericia

TUBA er gratis råd­­givning til unge. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Vi er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. TUBA er i 34 afdelinger fordelt rundt i Danmark. Online kan unge få rådgivning via chat, SMS og brevkasse i TUBA.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553759//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.