Få opslag som dette inden alle andre

Seniorkonsulent til ERP-processer

Energinet



Vil du være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling? Har du interesse for at bygge værktøjer ovenpå processer, som skaber mulighed for styring og beslutninger? Og kan du se dig selv som bindeled imellem forretningen og IT?

Sæt retningen for økonomistyring i SAP

I afdelingen for ERP-processer bliver du en del af et team med seks dygtige Product Owners, som hver er lead på et funktionelt område i vores ERP-løsning, SAP S/4HANA. Sammen arbejder I på at udvikle og implementere værdiskabende løsninger, der skaber sammenhæng på tværs af hele Energinet.

I denne rolle får du en central rolle som samarbejdspartner for økonomistyringsområdet med fokus på udviklingen og implementeringen af bl.a. BW-rapportering og planlægningsværktøjer. Sammen med et team af applikationskon-sulenter bliver du lead-rådgiver på, hvordan data fra ERP-landskabet bedst kan anvendes til styring og analyser inden for både drifts- og projektøkonomi.

Du vil både deltage i strategiske drøftelser på ledelsesniveau og bidrage til konkrete operationelle opgaver. Dine vigtigste ansvarsområder omfatter:

  • Afdække forretningens behov og sikre, at de bedst muligt understøttes gennem værktøjerne SAC og BW
  • Udarbejde et roadmap og produktvision for SAC i samarbejde med ledelsen og de øvrige Product Owners i ERP-teamet
  • Balancere forretningsbehov med vedligehold og optimering, så systemunderstøttelsen forbliver stabil og effektiv på både kort og lang sigt
  • Sikre, at produkter lever op til governance- og koncernretningslinjer
  • Inspirere til procesforbedringer gennem din viden om nye muligheder inden for systemunderstøttelse

Du kommer med erfaringen, der naturligt forener økonomi og IT

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har erfaring med økonomi- eller indkøbsprocesser og har arbejdet med ERP-systemer tidligere.

Du motiveres af at sidde i ”the sweet spot” mellem forretningen og IT, hvor du er bindeleddet. Din procesorienterede tilgang og faglige ballast kombinerer du med en stor nysgerrig på andres perspektiver. Du tør bringe din egen viden og erfaring i spil for at sikre den optimale løsning, og du skaber nemt et tillidsfuldt samarbejde med dine nøgleinteressenter. Du kan desuden tage rollen som forandringsagent, når det er nødvendigt, og du er en dygtig formidler, der formår at kommunikere komplekse problemstillinger.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag via linket ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte ERP manager, Malene Kovaltsenko Ludvigsen på tlf. 2880 2107.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.