Få opslag som dette inden alle andre

Regional projektleder til Skills Stations på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og Psykiatrien i Slagelse

Region Sjælland



Stærkt samarbejde mellem somatik og psykiatri. Er det ikke lige noget for dig?
2 årig projektansættelse fordelt mellem Næstved- Slagelse og Ringsted sygehuse og Psykiatrien.

I Region Sjælland vedligeholder og udvikler vi kompetencer på MVU (mellemlang videregående uddannelse) niveau bl.a. via Skills Stations. Skills Stations har til formål at understøtte høj faglig kvalitet, hvor sundhedsfaglig virksomhed udføres med udgangspunkt i regimer, evidens og ”best practice”. Skills stations sikrer, at vi kan møde de nuværende og fremtidige udfordringer med høj faglighed i relation til arbejdsopgaver i de enkelte afdelinger. Desuden medvirker Skills Stations til at sikre en høj faglighed i det enkelte patientforløb, at forebygge utilsigtede hændelser, at rekruttere og fastholde medarbejdere og sikre tryghed i både basale og specialespecifikke sundhedsfaglige kompetencer.

Til projektansættelsen søger vi en akademisk projektleder, som skal arbejde ligeligt på tværs af Psykiatrien og Slagelse sygehus.
Som projektleder skal du indgå i den allerede eksisterende regionale projektledergruppe for Skills Stations. Projektledergruppen vil efter din ansættelse bestå af en regional projektleder fra henholdsvis NSR/ Psykiatrien, Sjællands Universitetshospital Køge/Roskilde, Holbæk sygehus og Nykøbing Falster sygehus, som alle understøtter hinanden i facilitering af nye specialer og udvikling af konceptet.

Der er højt til loftet i den regionale projektledergruppe for Skills Stations. Miljøet er enormt inspirerende og fagligt stærkt, da alle i gruppen har forskellige baggrunde og kompetencer inden for både det sundhedsfaglige og det akademiske felt.

Om stillingen
Som regional projektleder skal du:
- Have et tæt og stærkt samarbejde med specialerne i Psykiatrien og på Slagelse sygehus
- Planlægge og koordinerer facilitering af nye specialer, som skal i gang med Skills Stations.
- Opstarte og facilitere nye specialer 2-3 gange om året.
- Regionalt promovere og formidle Skills Stations.
- Vedligeholde og systematisk opbygge regional Skills Bank.
- Afdække, udvikle og vedligeholde projekt- og procesplaner for Skills Stations.

Stillingen og hermed aflønningen er delt mellem NSR Administration og psykiatriledelsens stab, og du vil derfor færdes på tværs af matrikler hovedsageligt i Slagelse og rent formelt vil du ansættes med nærmeste leder Jonas Balslev Grage, kvalitetschef i Psykiatrien.
Du vil også skulle påregne, at arbejde i Regionshuset i Sorø sammen med de øvrige medlemmer af projektgruppen når nye specialer skal faciliteres. Det vil derfor være super fint, at du trives med vekslende arbejdssteder.

Om dig
I dine opgaver som regional projektleder for skills stations, har vi brug for dine solide formidlings- og koordinationsevner. Det er vigtigt, at du har gode netværksevner og kan kommunikere professionelt med såvel klinikere som ledere på forskellige niveauer.
Du skal kunne trives med løse opgaveender og befinde dig godt i et koncept, som konstant er i fremdrift. Udover eminente samarbejdsevner skal du også have en sundhedsfaglig eller samfundsfaglig master eller kandidatuddannelse.

Central er det vigtigt at du:
- Har evner for at skabe sammenhæng og overblik
- Kan indsamle og overskue støre mængder information og materiale
- Har blik for projektstyring, udarbejdelse af projektbeskrivelser samt at drive processer
- Kan kondensere, facilitere og skabe fremdrift
- Kan arbejde selvstændigt og selvledende
- Har en særlig interesse for udvikling og vedligehold af sundhedsfaglige kompetencer på MVU niveau
- Har ambitioner på de områder du arbejder med.

Yderligere information om Skills Stations
Skills stations er et koncept, som er indkøbt fra Bostons ”Beth Israel Deaconess Medical Center/ Havard Medical School” i 2015. Formålet er at sikre vedligehold i sygeplejerskernes kompetencer uafhængig af afdeling i Region Sjælland.
En Skill Station af et preload (forberedelsesmateriale) omkring et specifikt emne på ca. 30 sider og et scenarie/ patientcase omkring samme emne. Materialet til en Skill Station bliver udarbejdet specialespecifikt af kliniske eksperter regionalt, hvorfra man lokalt afholder Skills Stations i egen afdeling.
En skills stations-dag består af 3-5 udvalgte stationer, af ca. 1 times varighed pr. station, hvorfra deltageren får mulighed for at opnår og demonstrere videns- færdigheds- og adfærds-/holdningskompetencer.

Supplerende læsning
A Framework for Standardizing Emergency Nursing Education and Training Across a Regional Health Care System: Programming, Planning, and Development via International Collaboration - ScienceDirect

Ansøgningsfrist
Mandag d. 2. juni 2024. Stillinge er på fuld tid og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der afholdes ansættelsessamtale d. 6. juni og anden samtale ugen efter.

Tiltrædelse
1. august 2024.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte: Projektleder for Klinisk Kompetence Center Kristine Thiesson [email protected] / tlf. 25 68 47 95 eller sygeplejefaglig vicedirektør for Psykiatrien, Dorthe Juul, [email protected] / tlf. 29 29 10 87.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Dorthe Juul

Email
[email protected]

Stilling
Vicedirektør

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
034567

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. maj 2024

ANSØGNINGSFRIST
2. juni 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2024

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562975//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.