Få opslag som dette inden alle andre

Testmanager til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Recruit IT



Har du bred erfaring med test af videreudvikling af IT-løsninger? Sidder du inde med stor viden om gennemførelse af tests? Og har du lyst til at arbejde på højt prioriteret projekter med stor samfundsrelevans? Så er det dig, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger som test manager på opkrævningsområdet.

For Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) søger vi en erfaren test manager til kontoret Opkrævningsløsninger. Du bliver ansat i et kontor, der har projekteksekvering som kerneopgave. Du indgår i kerneteamet på projekterne, der er en del af et omfattende road map, som skal sikre målopfyldelsen for opkrævning og inddrivelse over en længere årrække.

Opkrævningsområdet er afgørende for at sikre, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter, som de bliver pålagt i henhold til lovgivningen. For at sikre en tilstrækkelig systemunderstøttelse skal it-systemerne på området moderniseres. Du vil således være med til at forbedre opkrævningsprocesser i Skatteforvaltningen og derigennem bidrage til at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Om jobbet

Som test manager indgår du i det operationelle samarbejde omkring kontorets projekter. Det bliver dit ansvar at sikre og ikke mindst at stille krav til, at de forskellige testaktiviteter forberedes, styres og gennemføres bedst muligt ud fra en risikobetragtning. Du får en afgørende rolle i at sikre, at UFST fastholder høj kvalitet og driftssikkerhed. Det er derfor centralt, at du har bred erfaring med at planlægge og styre test.

Dine opgaver indebærer følgende:

    • Udarbejdelse af testplaner og planlægning af testaktiviteter
    • Sikre udarbejdelse af testbare krav og fuld testdækning i test cases
    • Operationelt ansvar for kvalitetssikring og test
    • Planlægning og gennemførelse af bl.a. brugeraccepttest og regressionstests
    • Styring og opfølgning på testforløb
    • Status- og fremdriftsrapportering
    • Koordinering med leverandører og interne samarbejdspartnere
    • Daglig ledelse af forretningstesterne
    • Sparringspartner for bl.a. forretningsanalytikere og projektledere
    • At skabe struktur i og overblik over opgaver
    • Videreudvikling af systemer
    • Gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, udførsel og afslutning)
    • Kvalitetsstandarder og- kvalitetsprocedurer for testudførsel (fx QA og QC)
    • Tids- og ressourcestyring samt opfølgning i forbindelse med testeksekvering
    • Implementering af testkoncepter, kvalitetssystemer eller lignende
    • ALM (HP Application Lifecycle Management)
    • ”Build in quality” & “shift left”
    • Styring af leverandører
    • Certificeringer så som ISTQB, Advanced Test Manager, Tmap, SAFe eller lign.
    • Kendskab til SAP
    • Kendskab til teststyringsværktøjer

Du vil selv være med til at udforme din stilling og definere fælles målsætninger for det team, du indgår i. Stillingen giver dig faglige udviklingsmuligheder gennem mange forskelligartede opgaver og mulighed for sparring i et tæt samarbejde med andre test managers fra kontoret og andre områder i UFST.

Om dig

Du har flere års erfaring som test manager og har gerne erfaring med at arbejde i store, komplekse IT-projekter. Derudover er det en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx cand.IT, datanom, datamatiker eller lignede. Du har ligeledes en bred viden og erfaring med kvalitetsstandarder og -procedurer for testudførsel.

I arbejdet som test manager får du en bred kontaktflade både internt og med vores leverandører i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførsel af tests. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere. Derudover forventer UFST, at du har erfaring med:

Ydermere vil det være en fordel, hvis du har:

Om UFST

Du bliver ansat i kontoret Opkrævningsløsninger, der er præget af godt humør og høj faglighed, hvor du også selv får rig mulighed for at tage et stort ansvar. Kontoret består p.t. af 19 medarbejdere, der arbejder med test, projektledelse, porteføljestyring, forretningsanalyse, controlling og øvrige projektunderstøttende opgaver. I projekterne arbejdes der tæt sammen med andre kontorer i styrelsen samt med forretningsspecialister fra andre styrelser i Skatteforvaltningen og leverandører. Alle arbejder mod samme mål, og der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold på tværs af fagligheder.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send en ansøgning og CV via linket ”Søg jobbet” hurtigst muligt – vi tager løbende kandidater til samtale. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte UFST's rekrutteringspartner, Recruit IT.

UFST forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten [AC], overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Stillingsdetaljer
Arbejdssted
Frederiksberg

Ansøgningsfrist
snarest muligt

Kontaktperson
Brian Rønnemoss
[email protected]
Mobil: +45 42 50 32 32

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Recruit IT



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Recruit IT

Dalumvej 75, 5250 Odense SV

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2564176//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.