Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag - Et af Danmarks største digeprojekter søger projektleder

Nordfyns Kommune



Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et af Danmarks største digeprojekter, så er dette job måske noget for dig.

Her kan du læse mere om projektet: Projekt Bogense Kystdiger - Nordfyns Kommune

I Nordfyns Kommune arbejder vi benhårdt med klimaindsatsen, og en af de helt store indsatser findes i projekt Bogense Kystdiger. Her sikres Bogense by, sommerhuse og omkringliggende arealer mod fremtidens påvirkninger fra havet.

Du vil som projektleder skulle stå i spidsen for et projekt, som bevæger sig fra de åbne vidder, gennem sommerhusområder og helt ind i bymidten. Projektet omhandler samlet 8,5 km kystsikring fra helt nye diger til mobile sikringer og renovering af eksisterende diger.

Som projektleder vil du være tovholder igennem byggeprocessen og skal sikre fremdrift, økonomi og kommunikation med alle projektets mange involverede parter og interessenter.

Projektlederen vil være Nordfyns Kommunes ansigt ud af til og vil skulle kunne repræsentere projektet i offentlige sammenhæng.

Stillingen som projektleder er på 37 timer ugentligt, og dine primære opgaver vil være Bogense Kystdiger. Du vil også skulle indgå i andre mindre projekter som eksempelvis byfornyelsesprojekter o.l.

Projektledernes organisatoriske placering er i Driftsafdelingen i Teknik, Erhverv og Kultur på Otterup Rådhus. Her vil du indgå i et velfungerende og stærkt team af blandt andet bygnings- og energikonsulenter. Der vil også i dette projekt være et tæt samarbejde med Natur- og Miljøafdelingen i forhold til de myndighedsmæssige forhold.

For jobbet gælder:
Dine primære arbejdsopgaver:

  • Projektleder på Nordfyns Kommunes store kystsikringsprojekt, Bogense Kystdiger
  • Projektleder/bygherrerådgiver med ansvar for hele bygge- og anlægsprocessen samt den juridiske og økonomiske del
  • Konsulentfunktion og en naturlig sparringspartner for direktionen, forvaltninger og de lokale foreninger
  • Projektleder med stort P til en organisation hvor processer vægter lige så højt som slutproduktet
  • Projektering af mindre projekter samt den daglige byggelederfunktion.

Vi forventer, at du:

  • er udadvendt og handlekraftig og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • er dygtig til at kommunikere med fokus på modtager og situationen
  • brænder for at gennemføre vellykkede bygge- og anlægsprojekter i et tæt samspil med forvaltninger og borgere
  • kan organisere og facilitere processer i større projekter, hvor alle interessenter med og uden faglig baggrund inddrages i de enkelte processer
  • er fagligt stærkt funderet ikke mindst på proces og udbud
  • er fortrolig med byggeriets aftalevilkår, herunder ABR18, AB18, Tilbudsloven mv.
  • har juridisk kendskab til udbud, indgåelse og håndhævelse af kontrakter med fx rådgivere og entreprenører
  • er analytisk, velstruktureret, idérig og har en uddannelse som fx bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvis du på anden vis har opnået den fornødne faglighed og erfaring, fra eksempelvis entreprenørbranchen eller arkitekt- eller rådgivningsvirksomhed
  • har erfaring med udarbejdelse af udbudsmaterialer, og evt. projektering i AutoCAD, eller Revit og kan udarbejde økonomiske overslag samt udarbejde realistiske tidsplaner
  • er åben, ærlig og imødekommende og ser langt flere muligheder end begrænsninger
  • kan arbejde selvstændigt i en balance mellem brugergruppers ønsker og behov, inden for de politiske og økonomiske rammer
  • har kørekort
  • er fleksibel og vil yde en ekstra indsats i travle perioder.

Om os:
Driftsafdelingen er en del af Teknik, Erhverv og Kultur, som udover vores Bygnings- og Energiteam, som stillingen henhører under også består af team Veje og Trafik samt en række decentrale områder.
Driftsafdelingen består af 15 administrative medarbejdere, der med udgangspunkt i værdibaseret ledelse behandler hinanden, samarbejdspartnere og borgerne med tillid og respekt. Vi arbejder med udgangspunkt i en klimadagsorden og har særligt fokus på energirigtige, vedligeholdelsesvenlige og bæredygtige materialer og løsninger ved både renoveringer og nybyggerier.

Der er tale om et spændende og varierede job med store personlige og faglige udfordringer på en arbejdsplads med en god og uformel omgangstone.
Vi har fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for relevant efteruddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hør gerne mere hos faglig koordinator Morten Hoff Grønvald på tlf. 92 43 94 56 eller driftschef Louise Rasmussen på tlf. 64 82 81 30.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 7. august 2024.
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 12. august 2024.

Om Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på: https://www.nordfynskommune.dk.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Drift

Ansøgningsfrist: 07 August 2024

Placering: Rådhuspladsen 2, 5450, Otterup, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Østergade 23, 5400 Bogense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2565717//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.