Få opslag som dette inden alle andre

IT Operations Specialist

Lån & Spar Bank



IT Operations Specialist – Din chance for at drive, udvikle og gøre en forskel
Er du en IT Operations Specialist, der brænder for at tage ansvar for både drift og udvikling af IT-landskabet? Så er det dig, vi søger! Vi har brug for en medarbejder, der ser drift som en central del af jobbet, og som samtidig er klar til at tage initiativ og bringe nye idéer til bordet. Denne stilling kombinerer klassiske driftsopgaver med muligheden for at drive nye teknologiske initiativer.

Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologier og få en direkte indflydelse på bankens teknologiske fremtid. Vi værdsætter initiativ og innovation, og du vil blive en del af et team med en stærk samarbejdskultur, hvor støtte og fælles succes er i fokus.

”Som leder er jeg involverende og støttende. Jeg forventer, at mine medarbejdere tager ansvar for deres opgaver og arbejder selvstændigt, men jeg er altid tilgængelig for at give vejledning og support. Jeg værdsætter åben kommunikation og feedback,” siger Allan Pedersen, IT-driftschef.

Om jobbet:
I denne rolle vil du være ansvarlig for den daglige drift af vores IT-infrastruktur. Du vil sikre, at vores systemer kører stabilt og sikkert, samtidig med at du bidrager til udviklingen af nye initiativer. Din evne til at balancere drift og udvikling, samt erfaring med leverandørstyring og projektledelse, vil være afgørende for din succes i stillingen. Vi har en stor del af vores infrastruktur outsourcet til vores samarbejdspartner SDC, så erfaring med leverandørstyring er en vigtig kvalifikation.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Drift og overvågning af bankens IT-infrastruktur, herunder servere, netværk og sikkerhedssystemer.
  • Problemløsning og support af kritiske systemer.
  • Samarbejde med forretnings- og udviklingsteams om implementering af nye systemer og opgraderinger.
  • Aktiv deltagelse i projektstyring og samarbejde med vores eksterne leverandører.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5-7 års erfaring inden for IT-drift og -support, gerne fra den finansielle sektor.
  • Har erfaring med kritiske IT-miljøer, leverandørstyring og projektledelse.
  • Er teknisk stærk inden for IT-infrastruktur og -sikkerhed samt en dygtig problemløser.
  • Er proaktiv, tager ansvar og arbejder effektivt under pres.
  • Har erfaring med Python, Windows Server, Delegation (Access/Permission), scripting (Batch/PowerShell), M365, SQL Server, Robotics, eller Power Automate.

Afdelingen:
Du vil blive en del af et team bestående af 9 engagerede IT-specialister, som arbejder tæt sammen om at udvikle innovative løsninger. Vores afdeling er kendetegnet ved åbenhed og samarbejde, og vi lægger stor vægt på vidensdeling og kontinuerlig læring. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og motiverede til at tage ansvar og byde ind med nye idéer.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle, uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap, til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Allan Pedersen på telefon 60202050 eller på mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til joblisten

Send ansøgning

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Stillingstyper:
IT

Ansøgningsfrist:
Løbende

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Højbro plads 9-11, 1200 København K

Yderligere oplysninger fås hos:
Allan Pedersen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lån & Spar Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lån & Spar Bank

Højbro Plads 9-11, 1200 København K

Elsker du at tale med mennesker? Har du lyst til at være en del af en anderledes bank? Så bør du overveje at søge en stilling i Lån & Spar.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2570701//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.