Få opslag som dette inden alle andre

Ønsker du at spille en central rolle i den patientnære lægemiddelfremstilling på Odense Universitetshospital?

Region Syddanmark


Så er det dig vi søger til Serviceproduktionen på Sygehusapotek Fyn, OUH.

Om os
På Sygehusapotek Fyn færdigfremstiller vi magistrelle lægemidler ved processer, der spænder fra traditionelt håndværk til klar-til-brug produkter fremstillet ved hjælp af robotter – vi producerer både til den specifikke patient og til hele patientgrupper på landsplan.

Serviceproduktionen har stor succes med produktion af antibiotika til blandt andet hjemmebehandling, samt parenteral ernæring og forskellige biologiske lægemidler. Vi ser ind i en fremtid, hvor der er behov for at øge produktsortimentet således at Serviceproduktionen kan udvikle og optimere på fremstillingsprocessen af klar-til-brug medicin til gavn for patienterne på alle afdelinger på OUH, Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus samt andre hospitaler i regionen.

Om opgaven
Din primære opgave vil vær at fremstille serviceproduktionens medicinske produkter såsom dropblandinger, injektionsvæsker, præparater til smertebehandling, forsøgsmedicin og ernæringsprodukter til børn. Arbejdet i serviceproduktionen foregår under aseptiske forhold i sterilbænke. Som ny i produktionen vil du gennemgå en grunding oplæring i aspetiske arbejdsteknikker, samt den grundlæggende forudsætning for vores produktion, nemlig at der arbejdes under GMP (god fremstillingspraksis), hvilket medfører store krav til hygiejne samt dokumentation for udført arbejde.

Efterhånden som du opbygger erfaring i din funktion, vil der være mulighed for at du kommer til at bestride andre ansvarsområder såsom udarbejdelse af instruktioner og forskrifter.

Om dig
Vi søger den helt rigtige kandidat til vores team, som bærer præg af høj faglighed og stærkt sammenhold. Du kan eksempelvis være laborant, farmakonom eller bioanalytiker – eller måske kommer du med erfaring fra produktion i medicinal- eller fødevareindustrien. Vi lægger stor vægt på at du er ansvarsbevist, mødestabil og at du har øje for detaljen i det daglige arbejde. Du trives med travlhed og de rutiner der er grundlaget for, at vi kan levere lægemidler af den rette kvalitet til den aftalte tid. Sparring og samarbejde er nøgleværdier i vores team, og det er derfor vigtigt at du har gode kommunikationsevner og at du har lyst til at bidrage til, at vi har det godt sammen på arbejdspladsen.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job, hvor du gør en konkret forskel for patienterne hver dag. Du kommer til at spille en vigtig rolle i fremstillingen af klar-til-brug medicin, og vil være medvirkende til opfyldelsen af OUHs ambition om at sætte patienten først. I Serviceproduktionen har vi fokus på rotation mellem de forskellige arbejdsopgaver med henblik på at opretholde et godt arbejdsmiljø, og selvom der hersker skarp koncentration, når arbejdet skal udføres, er der en uhøjtidelig og omsorgsfuld atmosfære i pauserne. Du vil blive en del af en stor medarbejderskare på 100+ medarbejdere i produktionen, som dyrker samværet med sommerfester og andre arrangementer.

Sygehusapotek Fyn er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement, høj faglighed og et vedvarende fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser. Så her vil du få en alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ, gode kolleger og en fri, åben dialog.

Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler
Der er tale om en fuldtidsstilling med reference til funktionslederen for driften i Serviceproduktionen. Arbejdstiden planlægges i tidsrummet kl. 7.00 - 16.00, men du skal forvente at arbejdstiderne i fremtiden kan blive udvidet ligesom der kan forekomme arbejde i weekenden.

Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark.

Stillingen skal søges online på job.regiosnsyddanmark.dk, ID-229099 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Ansættelsesstart er snarest muligt.

Kontakt os
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Signe Bundgaard Christiansen på 20428397 eller .

Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 330 dedikerede medarbejdere, og omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.

Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.

Afdeling: Sygehusapotek Fyn

Stillingsbetegnelse: Laborant

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 05 Jul 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2571674//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.