Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund søger vi en studentermedhjælper til videreudvikling af hjemmesiden knyttet til forsknings- og formidlingsprojektet om digitale læreplaner. Arbejdstiden vil i gennemsnit være ca. 5 timer pr. uge i perioden 15. august 2024 til 31. juli 2026.

Beskrivelse af projektet, du skal arbejde med
Vi søger en pædagogisk interesseret person, der hurtigt kan lære at bruge diverse it-værktøjer og administrere en hjemmeside. Du vil blive tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet Digitale læreplaner, der varetages af Keld Skovmand ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund.

Arbejdet består i at udvide og opdatere hjemmesiden https://digitalelaereplaner.dk/. Hjemmesiden giver i dag adgang til samtlige læreplaner til den danske grundskole og de love, der umiddelbart knytter sig til læreplanerne. Al tekst ligger i en søgbar database.

Målet er at udvide hjemmesiden og give adgang til læreplaner i en række andre lande samt både international og national policy og forskning. Du skal hjælpe med at indsamle og organisere disse dokumenter.

Desuden skal der i projektet udvikles didaktiske værktøjer, som kan bruges til at analysere læreplaner og omsætte dem til skolens praksis. Videreudviklingen kommer til at ske i et samarbejde med både danske og udenlandske kolleger. Disse værktøfjer skal du hjælpe med at gøre tilgængelige online.

Vores ønsker til dig
Vi forventer, at du læser en relevant videregående uddannelse, fx læreruddannelsen, en pædagogisk kandidatuddannelse eller webkommunikation. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har relevant erfaring med hjemmesidearbejde
  • Har interesse for læreplaner
  • Kan formulere dig klart i skrift og tale
  • Er god til både at samarbejde med andre og kan arbejde selvstændigt
  • Arbejder struktureret
  • Er en venlig og imødekommende kollega

Ansættelse
Du ansættes i perioden 15. august 2024 til 31. juli 2026, og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 5 timer pr. uge. Arbejdsmængden vil variere fra uge til uge, hvilket betyder, at du i nogle uger kan arbejde mere og i nogle uger mindre.

Du ansættes og aflønnes som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M.

Vil du vide mere?
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Keld Skovmand, Førsteamanuensis i pædagogik, enten på [email protected] eller på telefon 5154 9220

Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser og studieudskrift elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 25. juli 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 1. august 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
25. juli 2024

Ansættelse:
15. august 2024

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2574562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.