Få opslag som dette inden alle andre

Advokat til bank- og finansieringsret

Bech-Bruun



Vil du arbejde sammen med nogle af landets dygtigste specialister, og ønsker du en helt central rolle i vores afdeling Børs & Finans, så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København.

Vi har travlt, og vi søger derfor en advokat med erfaring inden for området. Du bliver en del af et team, hvor vi sætter sparring og samarbejde i højsædet. Du kommer til at rådgive på højeste niveau i danske og internationale sager, hvor klienterne tæller noterede og ikke-noterede virksomheder, banker og private equity-fonde, såvel som ledende danske og internationale aktører på det finansielle marked.

Vi rådgiver vores klienter i forbindelse med finansiering af store transaktioner, hvad enten det vedrører M&A, energiprojekter, byggefinansiering og finansiering af store aktiver som fast ejendom, fly, skibe og tog, og transaktionerne har oftest et internationalt aspekt. Markederne for kapitalfremskaffelse er bevægelige, og i samarbejde med vores børsspecialister kommer du til at rådgive om sager i krydsfeltet mellem specialerne, herunder obligationsmarkedet og finansiering af overtagelsestilbud.

Du får en helt central rolle i afdelingen, hvor du – udover at blive en nøglemedarbejder på spændende sager – får ansvaret for at uddanne og lede afdelingens yngre jurister.

Dit næste karriereskridt
Du er advokat med erfaring inden for det bank- og finansieringsretlige felt. Du har et højt fagligt niveau og fremstår imødekommende. Endelig formulerer du dig godt på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder. Med mere end 550 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnede ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, og vi arbejder målrettet med ligestilling i advokatbranchen med fokus på ligeværdige karrieremuligheder uanset køn. Se vores konkrete målsætninger for kønsdiversitet her. Derudover tilbyder vi et ambitiøst uddannelsesprogram for vores advokater.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Upload ansøgning, cv og eksamensbevis via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 30. juni 2024. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Thomas Thordal Sevelsted på tlf. 72 27 36 04 eller HR-konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 72 27 37 33.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces beder vi dig undlade at inkludere et billede af dig selv, når du ansøger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bech-Bruun



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bech-Bruun

Gdanskgade 18, 2150 København Ø

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2574589//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.