Få opslag som dette inden alle andre

IT-tekniker / teknisk IT-konsulent til jem & fix.

jem & fix A/S



IT-tekniker / teknisk IT-konsulent til jem & fix.

Vi søger endnu en medarbejder til vores IT-afdeling i Vejle, hvor der i forvejen er 3 teknikere.

Arbejdsopgaver:

  • Stort set alt indenfor Microsoft, herunder Office365, SharePoint, Onedrive, Intune, AD
  • Linux
  • VM Ware
  • Konfiguration af servere, PCere og hardware
  • Firewall og IT-sikkerhed
  • Netværk
  • Vedligehold og opgradering af eksisterende platforme
  • Implementering af nye platforme i samarbejde med projektgruppe og leverandører
  • Support til hovedkontors-brugere i alle 5 selskaber (men ikke support til butikkerne)

… og alt muligt andet, som dukker op i en IT-afdeling

Forventninger til dig:

  • Du har en bred IT-teknisk viden
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med noget tilsvarende i en årrække
  • Vi vægter din praktiske erfaring og personlighed højere end din teoretiske baggrund
  • Du kan dansk og engelsk i tale, og forstå svensk og norsk
  • Flere og flere IT-discipliner kræver skriftlig rapportering og kommunikation til organisation, ledelse og samarbejdspartnere, så du skal kunne begå dig skriftligt og mundtligt
  • Du skal være omhyggelig, struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne.
  • Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Du skal både have indsigt og vilje til at guide jem & fix i den rigtige retning
  • Har du flair for struktur og planlægning, kan opgavestyring for alle 4 teknikere blive en del af jobbet.

Om os:
IT's primære opgave er at spille vores kollegaer gode - sikre de har de rette systemer, at systemerne fungerer optimalt og holdes opdaterede, at der er styr på IT-sikkerhed, så vores kollegaer kan fokusere på at udføre deres kerneopgaver. Det er desuden vores ansvar at følge med tiden, og løbende skifte systemer, når det giver mening. Systemskifte foretages ofte i tæt samarbejde med projektgruppen og systemejeren.

Vi har det meste IT i private cloud, men har også en del løsninger kørende i public clouds.

Vi har høje ambitioner og mange spændende projekter, og vi stiller store krav til os selv. Vi udvider afdelingen for at sikre vi også fremover har overskud til at yde den rigtige service, og den fremdrift, som forretningen fortjener. IT, og dermed også du, er en vigtig forudsætning for vores forretningssucces.

jem & fix har et stærkt DNA, og har et godt fællesskab, og en åben kultur. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, og et tilsvarende ansvar. Vi har et miljø med en uformel tone, hvor der altid er mulighed for at udveksle synspunkter, og have indflydelse på hverdagen og beslutninger.

Løn:
Løn efter kvalifikationer. Der er desuden, frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du kan blive en del af en stærk organisation

jem & fix er Danmarks eneste lavpris byggemarked. Vi er en dansk, familieejet virksomhed og en del af Harald Nyborg-koncernen. jem & fix har hovedkontor i Vejle og over 2600 medarbejdere fordelt på 128 butikker i Danmark 67 butikker i Sverige og 14 butikker i Norge.

Vi har et stramt forretningskoncept, hvor vi skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris – og det gennemsyrer alle dele af organisationen.

jem & fix er lokalt forankrede med mange butikker, og vi indretter vores butikker ens og overskueligt, så vores kunder nemt kan finde varerne og udøve høflig selvbetjening.

Vores vækstmål er ambitiøse og højtråbende, men vores organisation er flad og uformel - til gengæld er der fart på! Fra etableringen i 1988 og til i dag har jem & fix udviklet sig til det største byggemarked målt på omsætning i Danmark. Et af vækstmålene er fortsat at åbne butikker i Danmark og renovere de ældste butikker, så kæden altid fremstår skarp og slagkraftig, samtidig med at vi udvider butiksnettet på markederne i Sverige og Norge.

Læs mere om os på www.jemogfix.dk

Ansøgning:
Har du brug for yderligere information om stillingen, så skriv til IT- og projektchef Erik Laursen på [email protected].

Vi behandler ansøgningerne i takt med de modtages, og holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi håber på at finde den rigtige inden sommerferien, og forventer opstart efter sommerferien (f.eks. 1/9). Du vil starte med et uformelt intro-forløb, så du kommer hele vejen rundt.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos jem & fix A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


jem & fix A/S

Skomagervej 12, 7100 Vejle

jem & fix er Danmarks eneste lavpris byggemarked, og vi er en dansk, familieejet virksomhed med hovedkontor i Vejle og over 2100 medarbejdere fordelt på 121 butikker i Danmark, 50 butikker i Sverige samt 5 butikker i Norge.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2574999//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.