Få opslag som dette inden alle andre

Senior Business Information Security Officer (BISO)

Energinet



Energinet ejer og driver energiens kritiske infrastruktur og spiller en nøglerolle i den grønne omstilling og overgangen til bæredygtig energi.

”Et meget vigtigt element i at varetage denne samfundsvigtige opgave er cyber- og informationssikkerhed. Derfor stiller vi store krav til vores medarbejdere, når vi skal sikre infrastrukturen mod trusler og være beredte, hvis uheldet er ude,” fortæller Anders Jepsen, konst. CISO.

Du støtter og rådgiver forretningen og ledelsen
Du har i rollen som BISO ansvar for at rådgive og for at støtte forretningen. Der ligger ingen driftsopgaver i jobbet, men du fungerer som bindeleddet mellem CISO og forretningerne, ligesom du yder strategisk rådgivning til ledelsen.

Sammen med BISO-kolleger er du ansvarlig for at støtte forretningen med at forstå, identificere og overvåge risici inden for cyber- og informationssikkerhed samt til at forhindre sikkerheds-
hændelser. Samtidig bidrager du til at understøtte og forbedre organisationens cyber- og informationssikkerhedskultur og bevidstheden om cyber- og informationssikkerhedsspørgsmål. Sideløbende kan du få ansvar for projektledelse af afdelingens strategiske prioriteringsområder.

Du kommer til at arbejde med følgende områder:

Rådgivning:

  • Deltage som ekspert i cyber- og informationssikkerhed i forretningsprojekter og -aktiviteter
  • Rådgive om cyber- og informationssikkerhedspunkter, der ikke er relateret til nogen specifik proces

Risikostyring:

  • Opretholde et overblik over risikolandskabet i hvert forretningsområde
  • Støtte forretningen i at identificere, vurdere og styre cyber- og informationssikkerhedsrisici gennem forskellige processer som fx TPRM, it-risikoaccepter osv.

Rapportering:

  • Rapportere til forretningsområder om den overordnede cyber- og informationssikkerhedssituation inklusive den aktuelle risikoeksponering
  • Deltage i de relevante møder for effektiv kommunikation, fx forretningernes forvaltningsmøder og ikke-finansielle risikofora

Projektledelse:

  • Deltage som projektleder i områder/programmer, der tilhører afdelingens strategiske prioriteringer

Awareness

  • Bidrage til at forberede og facilitere træningssessioner baseret på specifikke behov og problemstillinger, der kun er relevante for individuelle forretningsområder

Erfaren it-sikkerhedsprofil med solid forretningsforståelse
Vi søger en kollega, der med erfaring fra lignende kritiske samfundsfunktioner og forståelse
for forretningerne og cyber- og informationssikkerhed kan bevæge sig i området mellem det strategiske og det operationelle lag, ved at sikre forståelse for krav og rammer. Vi forestiller os en erfaren profil med udvidet forretningsforståelse og fuld indsigt i cyber- og informations-
sikkerhed i rollen, så rådgivning, vejledning og support kan foregå effektivt. I tillæg vurderes projektledererfaring meget positivt.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerheds godkendelse. Det betyder, at du samt din ægtefælle/samlever ved ansættelse undersøges i Politiets registre. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerheds godkendelse.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Ballerup eller Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller skriv til Anders Jepsen på mail [email protected].

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Fredericia / Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2575180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.