Få opslag som dette inden alle andre

Chef for Anlæg & Service

Energi Fyn



Central ledelsesposition med direkte indflydelse på den grønne omstilling
Er du klar til at gøre en reel forskel i den grønne omstilling på Fyn? Vil du lede et team af kompetente kollegaer, der har en central rolle i forbindelse med den grønne omstilling?

Så kan du være lige den kandidat, vi søger til en nøglerolle hos Energi Fyn.

Bliv en del af en virksomhed med høj faglighed, gode udviklingsmuligheder og en åben og imødekommende kultur – hvor din afdelings performance har direkte indflydelse på at sikre en bæredygtig infrastruktur.

Et betroet og andelsejet energiselskab
Energi Fyn er et af Danmarks ældste og mest betroede andelsejede energiselskaber, der forsyner erhverv og private med el, naturgas og forskellige bredbåndsløsninger. 220.000 fynske andelshavere er samlet om at eje en del af selskabet, som har den fornemme opgave at sikre konkurrencedygtige priser, høj forsyningssikkerhed og god service.

Gennem datterselskabet Vores Elnet ejer og driver Energi Fyn elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn. Energi Fyn ejer og driver 26 vindmøller og 5 regulerkraftværker og tilbyder ladestandere, varmepumper og energirådgivning.

Energi Fyn driver desuden gadebelysningen i flere kommuner, hvilket understøtter missionen om at være en tæt del af lokalsamfundet.

Ansvar for central og velfungerende afdeling
Som chef for Anlæg & Service får du ansvaret for en afdeling, hvor der er højt til loftet, og som består af ca. 100 medarbejdere fordelt på både funktionærer og faglærte. Du skal som leder sikre deres trivsel og udvikling, som er afgørende for opretholdelsen af et højt serviceniveau og faglig ekspertise, der støtter udvidelsen og driften af elnettet.

Du bliver overordnet ansvarlig for drift, vedligeholdelse, installation og renovering af 0,4kV, 10kV og 60kV anlæg og kabler. Du får samtidig ansvaret for afdelingen Udelys, der omfatter tilbudsberegning og projektering af nye anlæg, samt drift, renovering og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a.:

  • Daglig ledelse af afdelingen, som består af entrepriseledere, projektledere og tekniske assistenter
  • Opfølgning på afdelingens økonomi i tæt samarbejde med selskabets controllere
  • Løbende effektivisering, digitalisering og optimering af forretningsprocesser og dermed bidrage til opnåelsen af koncernens overordnede strategiske mål – ”Bæredygtig Fynsk fremtid”
  • Afrapportering til Teknisk Direktør
  • Deltagelse i den tekniske ledergruppe og bidrage til udviklingen af den tekniske organisation

Kort sagt: Du får en central rolle i at sikre en moderne og effektiv infrastruktur for kunderne og samfundet som helhed.

Arbejdsstedet er på Energi Fyns hovedkontor i Odense.

Din succes afhænger af disse kompetencer
Du er en visionær leder med solid erfaring fra lignende stilling, hvor du har dokumenteret succes med at lede og motivere teams.

Du har en el-faglig baggrund og har et stort kendskab til el-tekniske anlæg på både lav-, mellem- og højspænding. Branchekendskab er en klar fordel og vi forestiller os, at du har erfaring fra f.eks. entreprenører, netselskaber, forsyningsselskaber el.lign.

Derudover skal du gerne bringe følgende til stillingen:

  • En holistisk tilgang – operationel såvel som strategisk
  • Evnen til at eksekvere og omsætte strategi til handling
  • En inspirerende og situationsbestemt ledelsesstil
  • God økonomisk forståelse
  • Analytisk sans, der bidrager til din beslutningstagen
  • Gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
  • En diplomatisk tilgang, hvor du samtidig formår at sætte dig i spil på de rigtige tidspunkter

Det er essentielt for at lykkes i rollen, at du evner at samarbejde både internt og eksternt, og generelt udviser rettidig omhu i din tilgang i samarbejdet og eksekveringen.

Unik stilling med gode udviklingsmuligheder
Du kommer til at arbejde i moderne energikoncern, hvor arbejdsmiljøet er motiverende og uformelt.

Løbende investeringer til grøn omstilling og teknologisk udvikling kræver kontinuerlig udvikling af afdelingen og effektiv ledelse. Du får derfor en enestående mulighed for at påvirke fremtiden for Energi Fyn og den grønne omstilling.

Du får således også ansvaret for et område, hvor der er stor opmærksomhed både internt og eksternt. Det giver en stor kontaktflade i et udviklingsorienteret miljø, hvor man udfordrer status qua.

Som andelsselskab spiller Energi Fyn en central rolle, og deltager i løsningen af de aktuelle energi- og klimaudfordringer. Energi Fyn spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling og bidrager til, at Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres.

Energi Fyn ønsker at tiltrække engagerede og resultatskabende medarbejdere. Derfor fokuseres der på at skabe og vedligeholde en attraktiv arbejdsplads med trygge rammer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vil du være en central del af Energi Fyn?
Energi Fyn samarbejder med konsulentfirmaet GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent Mads Nielsen på 2364 4649. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg Stillingen” nedenfor.

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber og Fyns største energiselskab. 420 dedikerede medarbejder skaber forudsætninger og leverer løsninger, der gør det enkelt og trygt at være andelshaver og kunde hos Energi Fyn.

Med afsæt i værdierne – Ansvarlig – Engageret – Udvikling – bestræber organisationen sig på at skabe værdi for andelshavere, kunder og medarbejdere. Læs mere på www.energifyn.dk

Ansøgningsfrist:
Løbende Søg stillingen Det moderne liv kræver energi – og et moderne energiselskab. Hos Energi Fyn arbejder vi for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning til virksomheder og private med høje forventninger. Vi ser det som vores opgave at levere løsninger, der gør det nemt for vores kunder - uanset om behovet er driftssikker og konkurrencedygtig energi, lynhurtigt internet eller rådgivning om besparende energiløsninger. Som andelsselskab er Energi Fyn ejet af 210.000 andelshavere, vi dækker mere end 3/4 af Fyn og beskæftiger ca. 330 medarbejdere. Vi støtter aktivt fynsk forenings- og erhvervsliv i form af sponsorater og fonde. Se mere os som på www.energifyn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energi Fyn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energi Fyn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2575717//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.