Få opslag som dette inden alle andre

Er faglighed, fleksibilitet, glæde samt medindflydelse noget du vægter højt i dit daglige arbejde, så kunne denne annonce måske friste dig?

Region Hovedstaden



Vi søger en sygeplejerske med kardiologisk erfaring til hjerte klinik 1 i ambulatorie-regi på Herlev hospital.

Er du den, som synes at det skal være en glæde at gå på arbejde og er du den, der altid er god til at højne det gode tværfaglige samarbejde? Kan det mærkes på dig, når du lige har deltaget i sygeplejefaglig undervisning og du glæder dig til at bruge det i dit arbejde? Så er vi interesserede i at høre fra dig.

Vi er et velfungerende hjerteambulatorium med 15 erfarne og dygtige kardiologiske sygeplejersker, som har mange funktioner indenfor kardiologien. Vi ser patienter med hjertesvigt-, arytmi-, iskæmi- og antikoagulations-relaterede problematikker. Desuden håndterer vi rehabiliteringsforløb, arbejdstest, CT og ultralydsscanning af hjertet. Sygeplejerskerne i klinikkerne vægter faglighed, tværfagligt samarbejde, engagement og et godt socialt arbejdsmiljø højt i deres dagligdag.

I Afdelingen for Hjertesygdomme er vores vision, at både patienter, pårørende og personale oplever at blive godt behandlet.

Om os:

  • Vi har mange korte patientforløb med individuelle sygeplejekonsultationer, der stiller krav til faglighed og kommunikation
  • Vi er entusiastiske og tør søge nye veje, så vi hele tiden kan blive bedre, og vi synes det er sjovt.
  • Vi lytter til hinandens nye ideer og understøtter at nye tiltag kan afprøves.
  • Vi er en dygtig, og stabil / engageret personalegruppe, som er gode til at samarbejde og har godt humør. Vi passer godt på hinanden og har en omsorgsfuld tilgang.
  • Vi har fokus på et godt tværfagligt samarbejde og udvikler løbende nye tiltag.
  • Vi prioriterer sygeplejefaglig og forskningsorienteret undervisning som fast afholdes 2 gange om måneden.
  • Vi sætter en stor ære i at være i rivende udvikling indenfor kardiologien
  • Vi giver en grundig introduktion, oplæring og løbende evaluering over 6-8 uger.
  • Vi arbejder hverdage fra 7.30-15, fredag 7.30-14.30
  • Vi er tilknyttet døgnafsnit, med vagtarbejde 6-7.uge. Efter individuel aftale.

Vi tænker, at du er:

  • Kardiologisk erfaren og gerne med kardiologisk uddannelse,
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og kan bede om vejledning ved behov.
  • Den rette kandidat, hvis du hele tiden arbejder på at gøre tingene lidt bedre. Vi værdsætter mod og entusiasme.
  • Fagligt ambitiøs og ser en ære i at bidrage med højest mulig kvalitet i sygeplejen.
  • Med til at skabe et godt overblik og god til at kommunikere.
  • En god kollega, der aktivt bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig godt behandlet.
  • Interesseret i at arbejde som udgangspunkt 37 timer eller efter aftale

Dine løn og ansættelsesvilkår

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejde i weekender også på helligdage, svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Generelt om afdelingen:
Afdeling for Hjertesygdomme ligger på både Herlev og Gentofte Hospital. Afdelingen har et samlet optageområde på 1,2 millioner indbyggere, og har en stor samlet aktivitet. Afdelingen har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse.

Afdelingen består af sengeafsnit og ambulatorier på begge matrikler, en pacemakerklinik og en operationsklinik. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD-enheder, radiofrekvens ablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. I beskriverenheden gennemgås ca. 80.000 ekg ‘er årligt.

Begge matrikler har veletablerede forskningsenheder. Sygeplejeforskning er et indsatsområde, hvorfor der er ansat en sygeplejerske i et seniorforskerforløb til bl.a. at forestå forskning i klinisk sygepleje samt vejlede og støtte i lokale udviklings – og forskningsprojekter.
Afdelingen for Hjertesygdomme arbejder hen mod en fuld fusionering på Herlev Hospital i 2025 for både sengeafdelinger og ambulatorievirksomhed.

Hvis du vil høre mere om afdelingen er du velkommen til at kigge forbi eller kontakte konstitueret oversygeplejerske Julie Holm Tøfting tlf. 38689376/ 28254564
Ansøgningsfrist: 1.7.2024 kl. 12
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Du kan læse mere om Afdelingen for hjertesygdomme, klinik 1 https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Hjertesygdomme/klinikker/Sider/Om-klinikkerne.aspxpå

Eller på instagram: https://www.instagram.com/hghhjerte?igsh=MW05aTY0cmd5Y2FuaA==

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Ansøgningsfrist: 01 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2575786//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.