Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase

Region Hovedstaden



Vægter du faglighed højt, og har du lyst til at prøve kræfter med akutpsykiatrien? Så læs mere om vores spændende stillinger på Bispebjerg-matriklen på Psykiatrisk Center København.
Vi har to ledige speciallægestillinger til vores akutte modtageafsnit A1. Stillingerne kan besættes af 2 overlæger eller af en overlæge og en afdelingslæge.

Vi tilbyder
En udfordrende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder på et højt fagligt niveau. Vi tilbyder et attraktivt job i en organisation med fokus på tillid, åbenhed og dialog, og med store muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri.

Der er ved Psykiatrisk Center København (PCK) et levende forskningsmiljø på internationalt niveau. Der vil være mulighed for at deltage i forskningsprojekter i akut psykiatri. På PCK er ambitionen en tæt sammenhæng mellem forskning og klinik, så vejen fra ny viden til klinisk praksis forkortes, og så medarbejderne involveres i centrets mangfoldige forskningsaktiviteter.

Det bliver du en del af
Afsnit A1 er et intensivt akut modtageafsnit, som modtager psykiatriske patienter hele døgnet i den mest akutte fase. Det er et velfungerende afsnit med en stor personalegruppe på 50 medarbejdere. Afsnittet har 16 senge og en erfaren medarbejdergruppe med stor kompetence indenfor psykopatologi.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med oversygeplejersken om organiseringen af de akutte patientforløb. I afsnittet vægtes faglige kompetencer og udvikling højt, og du vil, sammen med oversygeplejersken, udgøre afsnitsledelsen for afsnittet og være med til at udvikle og bevare det høje kompetenceniveau.

Din rolle og ansvarsområder
Som speciallæge på A1 vil du indgå i et tværfagligt samarbejde om de gode patientforløb af høj faglig kvalitet, og du får en enestående mulighed for at udvikle kompetencer inden for akut psykiatri. Sammen med oversygeplejersken skal du være med til at fortsat forme og udvikle patientbehandlingen. Du vil arbejde tæt sammen med oversygeplejersker, afdelingsledelsen samt naturligvis personalet omkring patientforløbet. Og sammen med oversygeplejersken sikrer du, at patienterne føler sig godt behandlet.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende, og vi varetager studenterundervisning, som er en vigtig del af arbejdet i løbet af semestrene. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Fremtidens psykiatri på Bispebjerg
De nye bygninger på Bispebjerg giver et behandlingsmiljø, der møder psykiatriske patienter med størst mulig respekt og værdighed i et helende og helbredende miljø.
Vi har spurgt nogle af dine kommende kolleger om, hvorfor du skal søge mod Psykiatrisk Center København, og her er nogle af deres svar:

”Man skal søge herud, fordi Bispebjerg er på vej til at blive et af Danmarks største psykiatriske sygehuse. Lige nu har vi et af de fedeste akutte psykiatriske sygehuse, som jeg har set i min tid”.

”Vi har nogle meget akademisk anlagte kollegaer, som til hver en tid kan løfte klinikkens hverdag til et akademisk niveau. Vi har et integreret uddannelsesprogram, hvor professorer og forskere så oftest som muligt deltager i undervisningen, så vi igen får løftet uddannelsen op på et niveau, der hele tiden er højere end driften”.

Om speciallægestillinger på PCK
Overlæger på PCK har forskudt dagtjeneste (Speciallæge-I-Front/SIF) i akutmodtagelsen på Bispebjerg matriklen (ca. 14 gange årligt). Afdelingslæger indgår også i SIF-funktionen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for enten overlæger eller underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Stillingerne er til besættelse 1. september 2024 eller efter aftale.

Har vi vakt din interesse?
Så send os en ansøgning via linket her på siden. Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lone Baandrup på tlf. nr.: 91 16 59 03 eller på mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 15. juli 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere om din kommende arbejdsplads?
Vi står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur.

Indflytningen foregår i faser. I november 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtageafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet på Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matriklen, så 200 af centrets senge samles på Bispebjerg.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København på hhv. www.psykiatri-regionh.dk eller www.psykiatri-kobenhavn.dk

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 15 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2577127//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.