Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en kompetent og engageret Intune-specialist til vores Cloud & Mobility team - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Nu har du chancen for at blive en del af Region Nordjyllands højt engagerede og specialiserede Cloud & Mobility-team på en af Nordjyllands største IT installationer. Som en del af teamet, får du mulighed for at implementere samt videreudvikle cloud-løsninger og den mobile platform, der understøtter de ansatte i sundhedsvæsenet i deres daglige arbejde.

I Cloud & Mobility-teamet vil du som Intune-specialist arbejde med de nyeste teknologier, mens du bidrager til mere end 15.000 kliniske og administrative medarbejderes arbejdsgange, når de benytter en sikker og stabil platform hos Region Nordjylland.

Du vil have stor mulighed for at præge teknologivalg inden for eget ansvarsområde, og der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling og yderligere specialisering.

Hvad indeholder stillingen?
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Administration af enheder og software via Microsoft Intune
  • Promovere, understøtte og udvikle den mobile arbejdsgang
  • Arbejde med teknologier som Microsoft 365 suiten og Azure
  • Udvikle og lave løsninger der udvikler interaktionen mellem videokonference og mobile enheder
  • Implementere og optimere MDM-politikker og -procedurer for at sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder
  • Være med til at vedligeholde en sikkerhedsstrategi for ”modern workplace” og mobile enheder
  • Hjælpe med at udvælge og sætte standarder for de enheder der skal anvendes i Region Nordjylland
  • Indgå i dialog med andre om nye løsninger og teknologier
  • Samarbejde med andre afdelinger og tredjepartsleverandører

Hvem leder vi efter?
Vi søger følgende kandidat som:

  • Har erfaring med Intune
  • Kender til og gerne har praktisk erfaring med videoteknologier, -udstyr og -protokoller
  • Har interesse i de nyeste mobile teknologier og følger med i udviklingen på områderne
  • Kan se synergier på tværs af platformene
  • Er i stand til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger
  • Besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Generelt nysgerrig på nye teknologier

Hvad tilbyder vi?

  • Et godt arbejdsmiljø med stor mulighed for faglig sparring med andre specialister
  • Mulighed for faglig udvikling og certificeringer
  • Dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at præge opbygningen af et ungt dynamisk team
  • Mulighed for at arbejde med avanceret teknologi og automatisering
  • Anvendelse af Agile-metoder og ITIL i vores IT-processer
  • Muligheden for at gøre en forskel der tæller

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning.

Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er d. 26. juni 2024.

Der afholdes løbende samtaler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Vicekontorchef Jacob Bjerning på tlf. +45 20 91 01 00 hver tirsdag og torsdag i tidsrummet 15:30-16:30 eller mail: [email protected]

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Er du klar til at gøre en forskel? Ansøg nu og bliv en del af vores team!

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2577243//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.