Få opslag som dette inden alle andre

Chef for Koncern Inkasso, Herning

Vestjysk Bank A/S



Chef for Koncern Inkasso, Herning

Trives du med at have mange bolde i luften, og har du lyst til at drive og udvikle fremtidens inkassoafdeling? Motiveres du af komplekse problemstillinger, og at arbejde med mange interessenter, hvor du kan bruge dine gode formidlingsevner til at skabe et godt samarbejde internt og eksternt? Så er det lige dig vi leder efter.

Fremtidens inkasso
Du får ledelsesansvar for ca. 10 kollegaer, som sidder fysisk i Herning og i København, ansvar for den daglige drift og udvikling af afdelingen. Desuden får du ansvar for, at der sker involvering af- og rapportering til styregruppe, direktioner og andre relevante parter.

I jobbet vil du bl.a. få ansvar for:

  • Medarbejderledelse og faglig udvikling
  • Daglig drift af koncern inkasso, herunder deltage i kundemøder ved behov
  • Løbende udvikling og opbygning af fremtidens inkasso
  • Projektledelse af kontrolopgaver og flere større udviklingsprojekter
  • Opbygning af beslutningsprocesser og governance på inkassoområdet
  • Dialog med Finanstilsynet i samarbejde med Kreditledelsen
  • Stakeholder management
  • Effektivisering og opbygning af inkassoprocesser og kontrolmiljø
  • På sigt; indkøb, forberedelse og implementering af nyt inkassosystem

Blandt succeskriterierne er at skabe fremtidens inkasso, som er kendetegnet ved enkle processer og effektiv daglig drift. Hvor rapporteringsoverblik og kontrolmiljø bruges som styringsværktøj. Hvor kontrolopgaver og større udviklingsprojekter drives professionelt i mål. Og hvor afdelingen har høj trivsel og godt samarbejde, på tværs af koncernen.

Din organisatoriske tilknytning
Vestjysk Bank er en del af Arbejdernes Landsbank, som i 2021 blev udpeget som SIFI-koncern, hvilket stiller nye krav til hele koncernen, herunder også Vestjysk Bank.

Koncern Kredit er organisatorisk placeret i bankens Kreditafdeling under bankens Kreditdirektør og består af medarbejdere i både Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank. Koncern Inkasso er en del af Koncern Kredit, som består af flere fælles funktioner mellem Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

Vi arbejder tæt sammen med en række af bankens andre enheder, herunder de øvrige afdelinger i Kredit, 2. og 3. forsvarslinje, IT og Data og Modeller. Vi holder til i bankens hovedkontor i Birk ved Herning og har desuden kollegaer i Arbejdernes Landsbanks hovedkontor ved hovedbanen i København. Din primære arbejdsplads bliver i Birk ved Herning og du vil desuden have nogle arbejdsdage i København.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har erfaring fra bank eller lign. - gerne inkassoområdet og er vant til at have mange bolde i luften.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med ledelse
  • Har erfaring med stakeholder management, og er vant til at arbejde med mange interessenter
  • Kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger, og ser muligheder
  • Kan motivere kollegaer til at finde løsninger, men er ikke bleg for selv at gå i arbejdstøjet, hvis situationen kræver det
  • Er løsnings- og resultatorienteret, har sans for detaljen og samtidig god til at prioritere væsentlighed
  • Er god til at formidle, og har et godt humør
  • Er struktureret, og har erfaring med optimering og effektivisering af arbejdsgange og processer

Ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte Chef for Koncern Kredit Sara Panny på tlf. 29727261 eller mail [email protected].

Vi indkalder løbende relevante ansøgere til samtale, og stillingen er åben til den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt, dog er det vigtigste for os, at vi finder den rette kandidat.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestjysk Bank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestjysk Bank A/S

Industrivej Syd 13C, 7400 Herning

Vestjysk Bank A/S er en dansk bank, landets 9. største, med hovedsæde i Herning. Banken har i alt 29 afdelinger i Jylland.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2577588//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.