Få opslag som dette inden alle andre

Ungeområdet søger barselsvikar - Myndighedssagsbehandler til unge aktivitetsparate og ressourceforløbsmodtagere, som har fokus og erfaring med den vir

Tårnby Kommune



Ungeområdet søger barselsvikar - Myndighedssagsbehandler til unge aktivitetsparate og ressourceforløbsmodtagere, som har fokus og erfaring med den virksomhedsrettede indsats.

Hvis du tror på at der er plads til alle på arbejdsmarkedet, at arbejde/lønnede timer og uddannelse skaber værdi for unge og du tør stille krav for at borgerne kan opnå succes, så læs med her.

Vi et lille team på 3 koordinerende sagsbehandlere, hvor du bliver den ene. Du bliver en del af Tårnby Ungecenter.

Det bliver din opgave
Du vil blive ansvarlig for op til 50 sager, hvor målet er at hjælpe de unge i arbejde eller uddannelse. Vi har altid først fokus på at hjælpe borgeren tilbage i arbejde/uddannelse og herefter at afklare til anden forsørgelse, hvis de ikke kan indtræde på det ordinære arbejdsmarked.

Dine arbejdsopgaver er også:

  • Afholde samtaler med dine borgere hver 4. uge (ca. 15 jobsamtaler om ugen)
  • Finde eller motivere borgeren til at finde en virksomhedspraktik
  • Sikre at alle borgere er i tilbud
  • Hjælpe borgerne med at udarbejde et brugbart CV på Jobnet
  • Følge op på igangsatte interne aktiviteter
  • Tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde med andre afdelinger i og uden for Ungecentret
  • Råd og vejledning om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension
  • Udarbejde den forberedende del og forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet
  • Dække visitationsvagten, som deles mellem jer

Hvad forventer vi af dig?
Du holder hyppige samtaler (hver 4. uge) med vores unge. Du sørger for at bruge vores interne tilbudsvifte og er meget optaget af at bruge den virksomhedsrettede indsats som redskab til at hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Du stiller krav til vores unge, for at understøtte deres udvikling, så de opnår succes. Du tror på at arbejde/uddannelse og livsglæde hænger sammen.

  • Du er en god formidler
    Du skal kunne videreformidle gældende lovgivning og koordinere indsatsen i tæt samarbejde med samarbejdspartnere, unge og deres forældre. Du skal kunne formidle til mange forskellige aktører på en ordentlige måde såvel mundtligt som skriftligt. Du har fokus på udviklingen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet og kan understøtte den rette indsats. Du kan formidle og sikre en virksomhedsrettet indsats og sammen med en virksomhedskonsulent/jobformidler skabe det rette match mellem borger og virksomhed.
  • Du har fokus på den daglige drift
    Du vil få ansvaret for en sagsstamme på op til 50 aktivitetsparate/unge på ressourceforløb. Du har derfor fokus på, at rettidig aktivering og jobsamtaler overholdes, og en virksomhedsrettet indsats igangsættes hurtigst muligt.
  • Nysgerrig
    Du er nysgerrig og sætter dig ind i relevant viden om målgruppen, relevant lovgivning og arbejdsgange. Du finder det spændende at fokusere på udviklingen for borgerne, og spændende at være facilitator i forhold til at lande borgeren i rette uddannelse eller job – ordinært såvel som på særlige vilkår.

Din baggrund
Du har en socialfaglig baggrund og du kan lide det skriftligt arbejde, motiverende samtaler med borgerne, samt at være tovholder på indsatserne omkring dem og følge hyppigt op. Du har erfaring med arbejdet på beskæftigelsesområdet.

Vi arbejder i fagsystemet Fasit.

Vi kan tilbyde dig:
En arbejdsplads, som er i rivende udvikling og forandring. I Ungecentret har vi fokus på at sætte de unge og virksomhederne i centrum.

Du vil få skønne kollegaer med engagement og stor social faglighed, hvor der altid er plads til smil og grin i den travle hverdag.

Ansøgning og ansættelsesforholdet
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Vi holder samtaler løbende, derfor er der ikke en ansøgningsfrist - så tøv ikke med at søge vikariatet.

Vikariatet er på 37 timer med start 1. august 2024 eller tidligere og frem til 31. januar 2025.

Ønsker du yderligere oplysninger om vikariatet, er du velkommen til at kontakte koordinerende sagsbehandler Natasja Chrestensen 3247 1783.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold på HK- eller socialrådgiveroverenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Natasja M Chrestensen
Tlf.: 32471783

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2579417//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.