Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog eller erfaren pædagogisk assistent

Vordingborg Kommune



Børnehuset Nordlys søger en pædagog eller erfaren pædagogisk assistent til vores vuggestue hurtigst muligt. Stillingen er et barselsvikariat på 30-33 timer om ugen med mulighed for fastansættelse.

Børnehuset Nordlys er et integreret dagtilbud beliggende i Vordingborg, og består af to huse tæt på hinanden. I det ene hus har vi vores børnehavebørn fordelt på fire stuer, og i det andet hus har vi vores vuggestuebørn. I vuggestuen har vi Tidlig Indsats-pladser, samt en gæsteordning for dagplejen.

Den ledige stilling er i vuggestuen på Haminavej 17, hvor børnene er i alderen 0 – ca. 3 år. Arbejdstiden ligger fordelt i vores åbningstid: 6:30 – 16:45 alle dage på nær fredag hvor vi lukker kl. 16:00.

Vi er en personalegruppe, der arbejder målrettet på at vedligeholde vores gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø og vores høje sociale kapital. I Nordlys har vi fokus på høj faglighed, og benytter De 8 Samspilstemaer i ICDP som fundament i vores møde med mennesker; børn såvel som voksne. Derfor skal du se styrken i at reflektere med kollegaer og ledelse, og være med til at arbejde med tidlig indsats, læreplanstemaerne og fremme trivsel, udvikling, læring og dannelse hos det enkelte barn.

I Nordlys arbejder vi relationsorienteret, er nærværende i samværet med børnene og har et positivt børnesyn: Børn gør det bedste de kan ud fra de muligheder de har i den givne kontekst. Og vi arbejder blandt andet på tidlig, rettidig indsats, og arbejder med og udvikler handleplaner ift. børn i udsatte positioner.

Vi justerer vores aktiviteter og tilgang med hensyn til børnene som både individ og gruppe, sikrer et godt forældresamarbejde i dagligdagen gennem dialog og nysgerrighed, er gode kollegaer der gør os umage hver dag og er stolte af vores faglighed.

Som leder kan jeg garantere dig, at du få en god arbejdsplads med høj arbejdsmoral og gode kollegaer, der vil hinanden det bedste.

Er du interesseret, og kan du svare ”Ja” til nedenstående spørgsmål? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
- Er du pædagog eller erfaren pædagogisk assistent?

- Er du engageret og faglig kompetent/nysgerrig?

- Vil du have indflydelse på dit arbejde?

- Er du smilende, smittende og i godt humør?

Kunne du svare ja? Så er du lidt tættere på at blive en del af Nordlys, på at få 25 nye fantastiske kollegaer, og blive en del af to huse, hvor vi fokuserer på det vi er bedst til: at give børnene en tryg og udviklende hverdag – hver dag!
Nysgerrig?
Så ring til: Leder Vivi Frederiksen på tlf. 30 46 57 82.

Vi fortrækker, at du som minimum ringer til os, og meget gerne aftaler tid til et besøg i ansøgningsperioden.

Ansøgningsfrist:
Den 26. juni 2024.

Samtalerne holdes løbende.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Afdeling: Børnehuset Nordlys Bifrost

Ansøgningsfrist: 26 June 2024

Placering: Haminavej 17, 4760, Vordingborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2580640//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.