Få opslag som dette inden alle andre

Lunge- og Infektionsmedicinsk afsnit søger sygeplejerske der foretrækker de mørke timer.

Region Sjælland



Vi kan tilbyde:

  • Fast nattevagt mandag - torsdag
  • Weekend hver 4. weekend
  • 32 timer pr. uge

Når du ansættes på lunge- infektionsmedicinsk sengeafsnit vil du uanset erfaring og kompetencer komme igennem afsnittes kompetenceprogram. Dette for at sikre, at du har de fornødne kompetencer til den sygepleje og observationer vi yder for vores indlagte patienter. Alle nyansatte opstarter i vores on-boarding program og tilknyttes en mentor. Her vil din mentor og oversygeplejerske have samtaler med dig ved 4 uger, 8 uger, 3 måneder, 6 måneder og ved 9 måneders ansættelse. Møderne vil tage udgangspunkt i din udvikling, din introduktion og trivsel i afsnittet.

Om afsnittet:
På lunge- og infektionsmedicinsk sengeafsnit har vi 20 sengepladser. Vi har en vekslende hverdag med patienter i alle aldre, både korte og akutte indlæggelser samt længere og komplekse. Vi prioriterer udvikling, undervisning og vi vægter faglighed og tværfaglighed højt. Vi har stort fokus på samarbejdet og arbejdstilrettelæggelsen imellem os selv og øvrige faggrupper. Vi har eksempelvis fysioterapeuter og farmakonomer direkte ansat i afsnittet for at sikre de bedste vilkår for både afsnittets personale og patientens indlæggelse. Desuden har vi en udskrivningskoordinator ansat, som understøtter afsnittes kompetencer ved patienternes udskrivelser.

Vi arbejder med tildelt patientpleje hvilket betyder du får tildelt et fåtal patienter, men kommer hele vejen rundt om patienten.

Vi har regionsfunktion i både lunge- og infektionsmedicin. Det betyder, at vi er den eneste afsnit i Region Sjælland, som varetager de højtspecialiserede lunge- og infektionsmedicinske patienter. Det kan f.eks. være tropesygdomme, empyem, HIV/AIDS, neuroinfektioner, lungeinfektioner m. pseudomonas, spondylodiscitis og flere spændende sygdomme. Vi har kompleks IV AB-behandling, instrumentel sygepleje, og der vil derfor være massere af mulighed for undervisning og udvikling i specialet. Vi varetager patienter med KOL i exacerbation med tilhørende NIV-behandling. Der undervises typisk mellem 1-4 gange om måneden mono- og tværfagligt ud fra vores årshjul.

Vi har 3 kliniske sygeplejespecialister ansat, hvis opgave er at understøtte personalets udvikling og forskningen i afsnittet. Udover det er vi i fuld gang med udviklingsprojekter såsom kompetenceprogrammer for sygeplejersker og assistenter, udvikling af drænplejen, den gode udskrivelse og udskrivningskoordinatorfunktionen, opsporing af den kritisk syge patient, det tværsektorielle samarbejde og mange flere projekter. Vi har for nyligt udgivet Strategi for sygeplejen som tager udgangspunkt i Fundamentals of Care (FoC). Vi arbejder løbende med at ind tænke FoC i vores daglige praksis. Som ansat på lunge- og infektionsmedicinsk afsnit vil du også deltage i Skills, som omhandler praksiskompetencer i sygeplejefaglige emner.

Du kan læse vores Strategi for sygeplejen her: Job og uddannelse i Medicinsk Afdeling - Sjællands Universitetshospital (sjaellandsuniversitetshospital.dk)

Hvem er vi:
Vi er en personalegruppe på i alt 38 medarbejdere fordelt mellem 29 sygeplejersker og 9 social & sundhedsassistenter. Ligeledes har vi ansat timelønnede til både som faste vagter og gangvagter. Alle ugens 7 dage har vi tilknyttet en runner i afsnittet. Hun sørger for alt det praktiske i afsnittet såsom varer opfyldning, klargøring af patientstuer, oprydning etc. Ligeledes har vi på hverdage en farmakonom ansat som sørger for dispensering af patienternes medicin. Vi har ydermere en fysioterapeut i afsnittet som sikre at vores patienter får relevant træning og behandling. Personalegruppen spænder bredt ift. alder og erfaring og vi vægter vores arbejdsmiljø og et godt kollegaskab meget højt. Den 1. fredag i hver måned har vi tværfaglig morgenmad med vores lægekollegaer og om eftermiddagen har vi fredagsbar. Som personalegruppe kendetegner vi os ved hjælpsomhed, positivitet og humor. Vi ønsker at udvikle os og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.

Organisering:
Vi er organisatorisk forankret i Medicinsk Afsnit, SUH Roskilde med afsnit på henholdsvis Roskilde, Køge, Næstved & Nykøbing Falster sygehus. Vi har et tæt samarbejde med vores nefrologiske sengeafsnit på Roskilde og vores lungemedicinske sengeafsnit i Næstved. I Medicinsk Afdeling er der et vedholdent fokus på sygeplejens selvstændige virksomhedspraksis og dens udvikling og forskning, forankret i FoCs begrebsramme.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har i den forbindelse sammensat en femkløver, som står i spidsen for dette arbejde. Femløveren består af oversygeplejersken, de 3 kliniske sygeplejespecialister samt vores sygeplejerske med specialistfunktion. Sammen skal vi skabe et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor vi kan være førende inden for vores specialer. Vores mål er, at patienterne oplever evidensbaseret sygepleje af høj kvalitet.

Allerede nu ligger afsnittet i de Nationale patienttilfredshedsundersøgelser (LUP) i den absolutte top.

Tag gerne et kig på vores Instagramprofil, som giver et lille indblik i vores hverdag og vores personalegruppe. Vores profil hedder @lunge­_infektion_b92_afsnit. Kik også gerne i vores Strategi for Sygeplejen der er linket her på siden.

Mit navn er Kristina Dollerup og jeg er oversygeplejerske for lunge- og infektionsmedicinsk afsnit. Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ønsker at høre mere, hører jeg gerne fra dig. Du kan kontakte mig direkte på tlf. 93 56 87 49 eller send mig en mail; [email protected]

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Tiltrædelse 1. september.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
035119

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
28. juli 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2581314//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.