Få opslag som dette inden alle andre

Rekrutteringskonsulent søges til Moment i Vejle

Moment A/S



Trives du med at hjælpe kunder og mennesker, og kan du bevare overblikket når det går stærkt. Så mangler vi din energi til Moment i Vejle.

Placering: Midtjylland

Jobtype: Fastansættelse

Tid: Fuldtid

Ansøgningsfrist: 14-07-2024

Teamets ambitioner
Du bliver en del af Danmarks største vikarbureau med markedets højeste kundetilfredshed, hvilket forpligter. Vi arbejder hver dag på at få vores kunders behov for arbejdskraft til at gå op med vores kandidaters ønske om arbejde.

Din stillingsbetegnelse vil være Staffing & Recruitment Consultant, hvor du sidder med ansvaret for dine egne kunder. Du står for at udvælge samt afholdelsen af personlige og/eller telefoniske samtaler med kandidaterne, samt proaktivt at igangsætte nye tiltag i forhold til dine kunder og vikarer, for at sikre den nødvendige fleksibilitet og kvalitet.

Det bliver dit ansvar at servicere kunderne med vikarydelser med fokus på, at kunden og kandidaterne skal have den bedste oplevelse med at være i dialog med Moment. Til daglig vil du have telefonisk og skriftlig kontakt med kandidater og kunder, hvor du har til opgave at rådgive dem bedst muligt.

Vi har det sjovt i Moment og sørger for, at det er sjovt at gå på arbejde. Vi skænker vores kollega en ekstra kop kaffe, hvis det har været en hård start på morgenen. Generelt vægter vi hinandens trivsel højt. Du bliver en del af et succesfuldt team, hvor resultaterne kommer fra holdets samlede indsats. Vi hjælper hinanden, vi rådgiver hinanden og vi kommer med gode ideer til, hvordan vi kommer i mål – og så er tillid altafgørende for, at vi forsætter med at have succes.

Samlet set, kan du glæde dig til en hverdag med masser af gode kolleger, højt til loftet, massevis af forskellige opgaver, en høj læringskurve og et lige så højt tempo.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Er administrativ stærk til gavn for den daglige koordinering og ugentlige vagtplanlægning.
  • Er selvstændig og positiv og trives med at tage ansvar og beslutninger, når det gælder.
  • Er god til at skabe relationer – både opad og nedad men også udad til vores kunder nye som eksisterende.
  • Trives i et tempofyldt arbejdsmiljø, hvor der er mange korte deadlines.
  • Har erfaring med kundehåndtering og -rådgivning.

Som person vil du være det rette match, hvis du har en positiv indstilling over for udfordringer såvel som rutineopgaver, er vant til at agere i en omskiftelig hverdag, er nysgerrig samt lærenem. IT er en naturlig integreret del af vores arbejdsprocesser, og du vil benytte Excel, Outlook og Moments eget IT-system i høj grad, samt kan begå dig på engelske i både skrift og tale.

Vores ledelsestilgang
Vi er engageret og tillidsfulde i vores ledelsesstil i Moment. Vi værdsætter ansvarlighed og proaktivitet og leder ud fra princippet "frihed under ansvar". Vi stoler på, at du gør dit bedste, hver dag, og træffer nogle gode beslutninger. Det er vigtigt for os altid at være tilgængelig for vores medarbejdere, hvis der skulle være behov for sparring eller feedback i det daglige.

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i teamet, og hvis det ovenstående lyder som noget for dig, så søg hellere i dag frem for at vente.

Det praktiske
Du kommer til at arbejde på Moments kontor i Vejle.

Arbejdstiden er mandag-fredag i tidsrummet kl. 07:00-17:00.

Har det fanget din interesse? Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi indkalder nemlig løbende kandidater til samtale og tillader os at afslutte processen når rette match er fundet.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Virksomheden
Moment er Danmarks førende vikar- og rekrutteringsbureau. Vores ambition er at være en førsteklasses arbejdsplads med orden i alle forhold. For vores vikarer og for vores medarbejdere. Vi har 7 kontorer i Danmark og tæt på 200 dygtige medarbejdere.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2581400//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.