Få opslag som dette inden alle andre

Jordemødre, Kvindesygdomme og Fødsler

Region Midtjylland



Har du lyst til et bæredygtigt jordemoderliv på nyt hospital i Gødstrup?
Så kom og vær med!

Et jordemoderliv med

  • Skønne fødsler og barselsforløb
  • En jordemoder til en fødende hver gang
  • Gode muligheder for variation i arbejdet som basisjordemoder, hvis du ønsker det: fødegang, kendt jordemoder, konsultation for dine egne gravide, akut klinik, barselsgang, mobiljordemoder på hjemmebesøg, fødselsforberedelse, afsnit for tab, flexjordemoder mv.
  • Fokus på kompetenceudvikling, både i hverdagen og i forbindelse med personalemøder, hvor vi arbejder med faglige workshops, og med tid til at være sammen med kollegaer i trivsels- og læringsgrupper
  • Stor indflydelse på dit skema: Vælg mellem 8-9-12 timers vagter, flest D/A eller flest D/N, 4 dages arbejdsuge, afspadsere tillæg, ferie i eller udenfor skoleferien
  • Samvær med en masse dejlige kollegaer, læger, ledere

Vi kan tilbyde:

2 faste stillinger pr. 1/10 2024, fuld tid
Vikariat fra 1/10 – 31/12 fuld tid.

Faglig og organisatorisk profil
Vi har nu været på det nye hospital i Gødstrup i 2 år, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler:

  • Fødegang, akut klinik og barselsgang ligger tæt sammen med fælles kaffestue
  • Fødegang og OP ligger helt tæt op ad hinanden
  • Alle 8 fødestuer er indrettet som interaktive fødestuer med lokale naturstemninger fra vores 6 kommuner, og med mulighed for at spille parrenes individuelle musik
  • Alle barselstuer er indrettet med dobbeltseng (kan skilles ad i en akut situation)
  • Jordemoderkonsultationer, familieambulatorie og klinik for gravide ligger samlet i stueetagen
  • Vores faciliteter booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne til glæde for vores familier, og også til glæde for os som personale
  • Fremragende udsigt og mulighed for dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø
  • Stærkt samarbejde med Børn & Unge, og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
  • NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om stærkt forskningsmiljø på hospitalet

Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg. Vi har 5 kendt jordemoderordninger, fordi vi oplever, at kontinuitet og kendthed har betydning for relationerne. Færre fødselslæsioner og flere gode vaginale fødsler er nogle af de faglige pejlemærker, vi fokuserer målrettet på i et forbedringsperspektiv.

Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet. Ukomplicerede førstegangsfødende vælger selv, hvornår de vil hjem efter fødslen: direkte fra fødegangen m. 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen (det vælger ca. 10 %), eller blive en nat på barsel m. 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet (ca. 26 %), eller om de har behov for flere dage på barselsgangen. Vi tror på, at det giver parrene tryghed selv at vælge, og at vi kan tilbyde dem besøg i deres egne rammer. Samtidig styrker det vores muligheder for at yde ekstra omsorg til de mere sårbare og komplicerede familier.

Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende. Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af elektive sectio.

Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 9 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi arbejder bevidst på at være en psykologisk tryg arbejdsplads, hvor alle føler sig fri til at dele ideer, fejl og kritik. Hvor vi er optaget af, at hele afdelingen gør et godt stykke arbejde, og at vi lærer af hinanden. Vi har en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet.

Vi har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt, og har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Vores stærke tværfaglige samarbejde er grundstenen i vores afdeling. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom.

Som ny jordemoder i vores afdeling indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.

Se funktionsbeskrivelse jordemoder fødegang

Se introduktionsprogram

Se trivselskatalog

Personprofil
Vi forventer, at du

    • Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
    • Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
    • Er stabil og fleksibel. Du skal kunne trives med variation i arbejdet, men vi tilstræber altid at fleksibiliteten så vidt overhovedet muligt tilpasses dine præferencer.
    • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
    • Er positiv og imødekommende med et godt humør
    • Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, ud fra deres behov
    • Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer. Du formår at give og få feedback både af kollegaer og ledere
    • Har dansk autorisation som jordemoder
    Praktiske oplysninger
    Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032, vicechef på fødegangen Iben Lorentzen tlf: 22740704.

    Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
    Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

    Ansøgningsfrist: 22/7-2024. Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 32.

    Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

    Afdeling: Kvindesygdomme og Fødsler

    Ansøgningsfrist: 22 July 2024

    Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Region Midtjylland



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 22.07.2024
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Region Midtjylland

    Skottenborg 26, 8800 Viborg

    Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

    Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2581855//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.