Få opslag som dette inden alle andre

Konsulenter til meningsfyldt arbejde i Center for Skolevægring Frederiksberg og Islands Brygge

Behandlingsskolerne



Har du altid drømt om at være en del af et dedikeret hold, der forvandler udfordringer til muligheder og skaber en positiv indflydelse for børn og unge? Så er dette din chance! Vi har for nyligt udvidet vores Center for Skolevægring-familie med to afdelinger, én midt I hjertet af Frederiksberg og den anden på Islands Brygge, og vi søger passionerede og dygtige medarbejdere til at være med på vores spændende rejse hvor fokus er, at eleverne bryder skolevægring, og igen kan komme i skole.

Hvad indebærer stillingen?
Som konsulent på Center for skolevægring er du tilknyttet 2-5 elever, som har skolevægring i større eller mindre grad. Du er altid i team med en behandlingsansvarlig psykolog. Du arbejder der, hvor det giver mening for eleverne og tilrettelægger selv det meste af din tid. Opgaven går ud på at danne gode, vedvarende relationer med eleverne, øge deres motivation for undervisning og understøtte og varetage elevernes behandlingsplan og interventioner. Du vil være en vigtig brik i behandlingsarbejdet og i elevernes indslusning på skolerne.

Vores nye kollega har hjertet på rette sted og brænder for at være en omsorgsfuld og professionel person for vores børn og unge.

Din profil

  • Du er fx uddannet ergoterapeut, lærer, pædagog eller tilsvarende med erfaring fra specialområdet, herunder børn med særlige behov eller andet behandlingsregi.
  • Du er vant til at arbejde målrettet og med forskellige pædagogiske/psykologiske tilgange og metoder.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og at være sammen med børnene/de unge.
  • Du besidder en veludviklet empati og kan lide at have mange samarbejdspartnere.
  • Du har et godt overblik og er en god planlægger.
  • Du har kørekort (krav) samt ren straffe- og børneattest.
  • Du har gerne egen bil.
  • Du trives med en omskiftelig hverdag.
  • Kendskab til CBT, low arousal, social thinking, FIT og psykoedukation er en fordel.
  • Du har humor og en positiv tilgang – og sætter pris på at være ambassadør for et fællesskab baseret på høj faglighed, ordentlighed og medmenneskelighed.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et tværfagligt udviklingsorienteret team bestående af psykologer, pædagoger, ergoterapeuter og lærere.
  • En spændende arbejdsplads præget af engagement og muligheder.
  • Nytænkning I forhold til indsatser rettet mod skolevægring.
  • Fokus på udviklende tværfaglighed og et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads hvor seriøsitet og faglighed følges med humor og ligefremhed.
  • Overenskomst med SL.
  • Kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA.
  • Faglig sparring og supervision.
  • Arbejdstelefon og arbejdscomputer.

Hvem er vi?
Behandlingsskolerne er Danmarks største udbyder af special- og dagbehandlingsskoletilbud. Vi er eksperter i undervisning og behandling af børn og unge med psykiske udfordringer.

Fælles for alle vores tilbud gælder det, at vi har medarbejdere med stærke pædagogiske egenskaber og stort menneskeligt overskud. Vi tror på, at alle børn og unge rummer et potentiale, og vi ønsker at hjælpe dem med at folde det ud. Det gør vi ved at skabe skolemiljøer, hvor børn og unge gør store personlige og faglige fremskridt.

Center for skolevægring er en enhed for elever med skolevægring. Vores elever har typisk en negativ skolehistorik bag sig samt diagnoser med komorbiditet. Formålet med Center for skolevægring indsats er at undersøge og behandle elevens rodårsag til skolevægring, altid med eleven i centrum.

Praktiske oplysninger:
Arbejdssted: Frederiksberg og Islands Brygge

Arbejdstid: Fuldtid

Der indkaldes løbende til samtaler og stillingen ønskes besat pr. 1/8 2024 eller 15/8 2024.

For spørgsmål, kontakt leder af Center for skolevægring Monica Lindberg [email protected].

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Behandlingsskolerne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Behandlingsskolerne

Linde Allé 53, 2720 Vanløse

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole, og vi driver 16 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2581864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.