Få opslag som dette inden alle andre

Landinspektør til LE34 Ringsted

Landinspektørfirmaet LE34 A/S



Har du lyst til at indgå i et stærkt team af dygtige landinspektører, og ønsker du at udvikle dig i en attraktiv virksomhed, hvor rammerne og fagligheden hænger sammen? Så er det muligvis dig, vi søger.

Stillingen
Stillingen dækker over en bred vifte af traditionelle landinspektøropgaver og matrikulært arbejder, hvor kunden og bæredygtige løsninger er i centrum. Sammen med din nærmeste leder er du med til at præge din udvikling og opgaveportefølje.

Som landinspektør i LE34 bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med nogle af landets dygtigste kolleger. Du kan se frem til en hverdag med højt til loftet, en flad organisationsstruktur og uformel omgangstone.

Vi leder efter dig, som gerne vil være en del af et kollegialt fællesskab, hvor alle bidrager til et sundt, professionelt og ambitiøst arbejdsmiljø. Vi bruger den nyeste teknologi til små og store projekter og sikrer, at du får et struktureret læringsforløb. Uanset om du er nyuddannet eller har et par års erfaring som landinspektør, er vi klar til at støtte dig og dine ambitioner. Vigtigst er, at du har lyst til at prøve kræfter med spændende projekter, da vi oplever stor efterspørgsel på vores ydelser og faglige kompetencer.

Dine konkrete opgaver fastlægges i forhold til dine faglige specialer og interesser og vil omfatte opgaver inden for:

  • Projekteringsgrundlag
  • Opmålings- og afsætningsopgaver
  • Ejerlejlighedssager
  • Matrikulære opgaver
  • Udarbejdelse af deklarationer
  • Servitutredegørelser
  • Skelfastlæggelser
  • Arealopgørelser

Hvem er du?
Som person trives du i forskellige arbejdssituationer og har mod på at tage fat i opgaver med varierende kompleksitet. Vi forventer, at du har gode evner til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt. Desuden er du fortrolig med IT-værktøjer som en del af dit daglige arbejde.

Du bliver en del af en stor ”lille” virksomhed, hvor vi lægger vægt på videndeling og faglig sparring. Du vil opleve, at vi løser større projekter og opgaver på tværs af organisationen og faggrupper. Derfor skal du være god til at arbejde selvstændigt og i teams, når opgaven kræver det.

Vores arbejde viser vejen for samfundets udvikling inden for ejendomsdannelse og byudvikling, påvirker mange aktører og spiller en vigtig rolle for vores kunder. Det er et ansvar, du skal være med til at løfte.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet landinspektør med et par års erfaring, eller afslutter studiet til sommer 2024
  • Har gode teoretiske kompetencer og går analytisk til værks for at finde de bedste løsninger
  • Har lyst til at udvikle dig i en spændende virksomhed
  • Er imødekommende og løsningorienteret
  • Har en struktureret tilgang til dit arbejde, også når der er travlt
  • Vægter samarbejde højt og evner at arbejde selvstændigt
  • Er god til at formulere dig, både mundtligt og skriftligt

LE34 tilbyder

  • En dynamisk virksomhedskultur med mere end 450 engagerede kollegaer
  • Gode ansættelsesvilkår inklusive virksomhedsbetalt sundhedssikring
  • Godt fagligt miljø med mange faggrupper og gode udviklingsmuligheder
  • LE34 Akademi med fokus på din personlige og faglige udvikling

Bliv en del af LE34
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte landinspektør Mogens Lykke Søndergaard på +45 6161 1399 / [email protected] eller HR-konsulent Naana Nicole Agyeben på +45 4412 1436 / [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer og bilag via knappen ”Ansøg” senest den 30. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Kom, som du er
Alle skal have lige muligheder for indflydelse og udvikling, uanset køn, alder, nationalitet, handicap, etnicitet, tro eller seksuel orientering. Derfor har vi forpligtet os til at sikre en inkluderende rekrutteringsproces og et inkluderende arbejdsmiljø præget af respekt for, at forskelle beriger os, vores arbejde og vores virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Energivej 34, Ballerup

Lokation: Ringsted

Ansøgningsfrist: 30 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landinspektørfirmaet LE34 A/S

LE34 Energivej 34, 2750 Ballerup

LE34 viser vejen LE34 er Danmarks største rådgivende landinspektørfirma. Fra vores 29 kontorer i Norden er vi hver dag med til at vise vejen for fremtidens klima-, anlægs-, og infrastrukturprojekter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2582481//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.