Få opslag som dette inden alle andre

Hæmodialyseafsnit Limited Care søger sygeplejerske

Region Hovedstaden



Vil du være med til at gøre en forskel og være med til at inddrage og oplære vores hæmodialysepatienter i Limited Care? Hæmodialysen, Limited Care på Hvidovre Hospital søger en engageret sygeplejerske med fokus på den relationelle sygepleje i et højteknologisk speciale.

Vi brænder for den høje faglighed i sygeplejen og dialysebehandlingen af vores patienter. Vi arbejder ud fra den personcentrerede sygepleje, hvor du som kontaktsygeplejerske er medansvarlig for at give patienten ansvar og støtte dem i at tage vare på egen situation og behandling. Vi forsøger så vidt muligt, at tilpasse behandlingen, så den enkelte patient får størst mulig livskvalitet.

Motivation, kommunikation og pædagogik er derfor meget vigtige redskaber, i arbejdet med vores dialysepatienter. Patienterne i Limited Care, skal lære selv at klargøre dialysemaskinen og håndtere alarmer under behandlingen. Hvis man ønsker at lære, at koble sig til og fra behandlingen selv, støtter vi patienten i dette.

Afsnittet har pt. 22 patienter tilknyttet og ligger i forlængelse af Centerdialysen, der ligeledes varetager hæmodialysebehandling.

Vi er et lille team, der skal udvides, da antallet af pladser til Limited Care planlægges at blive øget. Langt de fleste sygeplejersker har mange års erfaring indenfor dialyse.

Dialysen på Hvidovre er en udefunktion til Afdelingen for Nyresygdomme, Herlev Hospital.

Vi søger en kollega

  • Som er omsorgsfuld, nærværende, nysgerrig og reflekterende.
  • Kan lide at arbejde med patientinddragelse med fokus på patientens ressourcer, undervisning og vejledning af såvel patient og pårørende.
  • Der brænder for at yde sygepleje til komplekse patienter i ambulante patientforløb.
  • Som kan lide at arbejde i en højteknologisk afdeling.
  • Der er motiveret for at fordybe sig i specialiseret nefrologisk sygepleje.
  • Der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og teamspirit.
  • Som ser det vigtige i et tæt samarbejde mellem patient og sygeplejerske.

Vi tilbyder

  • Specialiseret og struktureret oplæring uden for normering i 8 uger.
  • Opfølgende udviklingssamtaler ca. hver 2. mdr. de første 16 mdr. af ansættelsen.
  • Erfarne og dygtige kolleger, som vil medvirke til, at du føler dig hjemme i afdelingen.
  • Nefrologisk grunduddannelse og Nefrologisk efteruddannelse.
  • Medindflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse.
  • Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på respekt for hinanden, høj arbejdsmoral og arbejdstilfredshed.
  • Regelmæssig specialerelevant undervisning.

Dialysen har åbent alle hverdage kl. 7.30 -21.30 og lørdage kl. 7.30 -14.30, samt søndage kl. 14.30-21.30. Vi holder altid lukket juleaften og nytårsaften.

Stillingen er på 32-35 timer i dag- og aftenvagter med vagt ca. 3. weekend. Stillingen er ledig.

Dialyseerfaring er ikke et krav. Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du blive tilbudt kurset ”Godt på vej i sygeplejen” ved din ansættelse.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os, helt uforpligtende. Ring i så fald til oversygeplejerske Charlotte Mogensen på telefon 2180 5778 eller send din ansøgning via link. Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at møde dig.

Find os også på instagram: @afdelingfornyresygdomme

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 30 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2582757//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.