Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge med ansvar for fødegangen, NOH

Region Hovedstaden



Er du vores nye overlæge, der skal have fagligt og organisatorisk ansvar for vores fødegang med ca. 4000 fødsler?

Vi søger en afsnitsansvarlig overlæge, 37 t/uge pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i en velfungerende afdeling, hvor medarbejderne passer på hinanden
  • At du bliver en del af et ambitiøst obstetrisk team bestående af 8 overlæger og 5 afdelingslæger
  • En afdeling med høj medarbejder- og patienttilfredshed og en af landets fødeafdelinger med den højeste patienttilfredshed målt i LUP
  • Et spændende og alsidigt arbejdsfællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og fortsat udvikling af et velfungerende tværfagligt samarbejde. Gensidig respekt og plads til humor er en selvfølgelighed

Vi forventer, at du:

  • Har stor erfaring med fødegangsarbejde og lyst til at være fødegangens afsnitsansvarlige overlæge
  • Arbejder evidensbaseret og kan varetage og være med til at udvikle afdelingens obstetriske funktioner
  • Fordyber dig i arbejdet omkring faglige kvalitet og organisatoriske opbygning på fødegangen
  • Har lyst til at indgå i arbejdet, der gør afdelingen klar til indflytning i nye rammer på Nyt Hospital Nordsjælland i 2026
  • Kan indgå i afdelingens akutte obstetriske og gynækologiske funktioner herunder vagtfunktionerne

Afdelingen
Afdelingen er normeret til ca. 50 læger, heraf 20 overlæger, 8 afdelingslæger, ca. 20 læger i uddannelsesstillinger samt en cheflæge. Afdelingen har en bred forskningsaktivitet med en professor, flere lektorer og ph.d.- og prægraduate forskningsårsstuderende. Vi varetager uddannelse af medicinstuderende og speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt almen medicin. Afdelingen er landets femtestørste fødeafdeling og varetager ud over obstetrik også en stor akut og elektiv gynækologisk funktion bl.a. med operativ kapacitet på både COP og dagkirurgisk klinik i Hillerød og Frederikssund.

Obstetrisk team har følgende indsatsområder:

  • Varetagelse af akut obstetrik via vores Akut Modtagelse for Gravide
  • Udvikling og håndtering af fødende på én fødegang med 11 fødestuer, heraf to klinikstuer
  • Håndtering af barselsforløb med opvågningsafsnit samt neonatalafsnit (nyfødte fra GA 28), hvor mødre er medindlagt under obstetrisk behandlingsansvar
  • Ambulatorium for gravide med sonografer, føtalmedicinere og obstetrikere
  • Særlige fagområder for bl.a. sårbare gravide, trombofili, tværfagligt bristningsambulatorium, gestationel diabetes, svært overvægtige gravide og tværfaglig telemedicinsk funktion for bl.a. gravide med hypertension og præeklampsi. Desuden har vi fokus på udvikling af obstetriske patientforløb med en bred tværfaglig involvering
  • Føtalmedicinsk team som en del af obstetrisk team med 3-4 speciallæger og 13 sonografer
  • Planlægning og optimering af forløb mhp. udflytning til Nyt Nordsjællands Hospital i 2026

Stillingen indeholder dagfunktioner i obstetrikken samt vagter med funktion i både gynækologisk og obstetrisk team. Afdelingen har en arbejdstilrettelæggelse med arbejdstid fra 8.00 til 15.24, herefter fortsætter to forvagter og to bagvagter frem til klokken 18.00, mens en forvagt og to bagvagter har vagt fra 17.30 til 8.30 i tilstedeværelsesvagt.

Overlægen refererer til cheflægen og den øvrige afdelingsledelse.

Løn - og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge for obstetrik Hanne Brix Westergaard, [email protected], tlf. 4829 6364 eller cheflæge Signe Perlman, [email protected], tlf. 4829 3706.

Ansøgning
Ansøgning med CV udformet i henhold til syv lægeroller sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist er mandag d. 1. juli 2024.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 4. juli 2024.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Nordsjællands Hospital

Ansøgningsfrist: 01 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2582762//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.