Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge til OPUS-team i Hillerød

Region Hovedstaden



Er du speciallæge i psykiatri og har du interesse inden for psykoseudredning? Så søger vi dig til vores tværfaglige behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykotiske tilstande/skizofreni og skizotypi.

OPUS
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge voksne (fra 18 til 35 år) med debuterende psykotiske tilstande/skizofreni og skizotypi eller mistanke herom. Behandlingen indledes med diagnostisk udredning og indeholder derudover både medicinsk behandling, gruppeforløb og individuelle samtaler hos primærbehandler, hvor vi arbejder ud fra den kognitive referenceramme.

I det to-årige behandlingsforløb tilbydes psykoedukation til både patienter og pårørende, social-færdighedstræning (SFT), flerfamiliegruppe, kropsbevidstheds- og afspændingsgruppe, selvværdsgruppe samt ACT-gruppe. Desuden lægges der stor vægt på pårørende og netværksinddragelse i det enkelte patientforløb.

Om Psykiatrisk Ambulatorium OPUS
Vi er 17 kollegaer i det tværfaglige team i OPUS bestående af overlæger, sekretær, psykologer, oversygeplejerske, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgivere.

På nær sekretær og overlæger arbejder alle som primærbehandlere. Primærbehandleren er patientens case manager og varetager, udover det terapeutiske og relationelle arbejde med patienterne, også samarbejdet med patientens netværk.

Vi vægter en hurtig og helhedsorienteret behandlingstilgang, som tilpasses den enkeltes behov. De pårørende inddrages i videst muligt omfang i behandlingen. Samtidig har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige afsnit på centret.

OPUS er placeret i lyse, venlige lokaler centralt i Hillerød i tæt afstand til sygehusets matrikel.

Opgaverne som overlæge vil bl.a. indebære:

  • Udredning af patienterne
  • Behandlingsansvarlig for egen patientportefølje
  • Varetage medicinsk behandling
  • Indgå i tværfagligt samarbejde
  • Deltage i konferencer, møder, supervisioner
  • Deltage i lægemøder med udredningsafsnit (døgnafdeling)
  • Deltage i udredningsforum (overlæger og psykologer)
  • Undervisning

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og besidde-undervisning i dit virke på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i psykiatri og har bred klinisk erfaring. Vi ser gerne, at du har interesse inden for psykoseudredning.
  • Du er tillidsvækkende og er god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og med vores eksterne samarbejdspartnere.
  • Du er klar og tydelig i din kommunikation og formidling.

Overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
I samarbejde med dig skaber vi rammerne for et spændende overlægejob med udvikling og plads til dine faglige interesser.

Du bliver del af en erfaren og engageret speciallægegruppe og vi lægger stor vægt på vores faglighed og kollegiale sparring og samarbejde.

Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer.

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter snarest muligt eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Ambulatoriet har p.t. åben mandag til fredag kl. 8.00 – 15.30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Enkelte dage kan aftaler forekomme lidt senere

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til afsnitsledende overlæge Charlotte Hechmann Dilou Jacobsen på mail [email protected] eller på telefon 38 64 31 68.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest onsdag den 26. juni 2024.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Samtalerne finder sted i uge 27.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland finder du på vores hjemmeside

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2582763//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.