Få opslag som dette inden alle andre

Rejsespecialist til FDM travel i København, Aarhus, Vejle eller Lyngby

FDM Travel



Elsker du at opleve verden, og brænder du for at sælge skræddersyede rejser? Så har vi et spændende job til dig som rejsespecialist i en af vores butikker i København, Aarhus, Vejle eller Lyngby.
I FDM travel er vi specialister i at arrangere rejser, der opfylder lige dét, kunden drømmer om. Som Danmarks bedste ferierejsebureau har vi travlt med at imødekomme alle de rejseønsker, vi får fra kunder, og derfor har vi brug for nye kollegaer.

Du bliver en del af et engageret team og en arbejdsplads i en rivende positiv udvikling. Og med dit smittende engagement, humør og energi kan du være med til at bidrage til den gode udvikling og de høje ambitioner – vi elsker nemlig at sælge rejser, og vi vil være de bedste til det, vi gør!

Om jobbet
Som rejsespecialist er din primære opgave at rådgive, vejlede og inspirere kunderne til den rigtige rejse for dem. Derfor er det vigtigt, at du har egen erfaring med egne rejser til vores primære fokusområder og brænder for at sælge rejser. Og så skal du trives i en rolle, hvor det at afdække, forstå og imødekomme kundens behov og ønsker er en vigtig del.

Vi er specialist i kør-selv rejser i USA, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika og Europa, og du vil derfor primært sælge individuelt pakkede rejser. Du vil komme til at varetage alle dele af salgsprocessen fra personlige kundemøder til direkte salg på telefon eller online møde, udarbejde inspirerende tilbud og efterfølgende opfølgning.

Derudover kan du forvente, at du med tiden skal være med til at afholde rejseforedrag, ligesom studieture til vores fokusområder er en naturlig del af vores løbende kompetenceudvikling. Stillingen er på fuldtid.

Se video: Rejsespecialist hos FDM

Om dig
Det er afgørende for os, at du har et brændende engagement for rejser. Du har derfor gennem dine egne rejseerfaringer og research en omfattende viden om forskellige rejsemål – gerne indenfor vores primære fokusområder.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring med at sælge
  • motiveres af at nå salgsmål
  • er en god købmand, der selv i travle perioder yder en god service med et smil
  • tager initiativ, har et stort drive og ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • arbejder både selvstændigt og bidrager til teamets resultater og udvikling
  • har flair for at arbejde i forskellige IT-systemer
  • formulerer dig sikkert på dansk i både skrift og tale

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med store frihedsgrader. Vi arbejder med performance, hvilket betyder, at vi alle er fokuserede på at levere resultater.

Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.

Lønpakken indeholder ud over en grundløn efter kvalifikationer desuden en attraktiv bonusmodel, pensionsordning samt sundhedsforsikring. Du kan desuden se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte

Butikschef Lyngby: Christina Dalby Israelsen: Tlf. 70 28 13 76 / Email: [email protected]
Butikschef Vejle: Kenneth Højgaard Klausen: Tlf. 70 28 13 75 / Email: [email protected]
Butikschef Aarhus: Anne Pedersen: Tlf. 70 28 13 47 / Email: [email protected]

Bemærk: Din ansøgning skal indeholde et rejse-CV over de lande, som du har besøgt og hvornår.
Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den digitale ansøgningsformular.

Vi forventer tiltrædelse 1. oktober 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

>> Søg stillingen her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FDM Travel



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FDM Travel

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2582832//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.