Få opslag som dette inden alle andre

AI Engineer – Vær med til at skalere GenAI i Norlys

Norlys



Brænder du for at skabe synlig værdi og nye muligheder gennem brugen af data og AI, der kan gøre en reel forskel for kunder, forretning og samfundet på både kort og lang sigt? Vil du arbejde professionelt med udvikling og implementering af generative AI løsninger? Så er der en unik chance for dig hos Norlys.

Du bliver en del af et stærkt team og fællesskab, der kan tage Norlys til næste niveau
Som en del af vores dedikerede Data Science & AI-team bliver du med til at forme fremtiden for Norlys. Teamet, som du vil blive en del af, består af en ML Engineer, Data Engineers og Data Scientists, der overordnet arbejder for at identificere og anvende de muligheder AI giver Norlys. Vores fokus er på udvikling af services inden for ML, GenAI og Conversational AI.

I Norlys er vi dedikerede til at støtte op om Danmarks digitale og grønne omstilling. Vi er ambitiøse og har et stærkt fokus på at udnytte data til at drive forandringer i Norlys. I samarbejde med resten af teamet vil du som AI Engineer få ansvaret for at implementere AI i praksis, hvilket vil gavne vores evne at gøre en forskel for vores kunder.

Udnyt dit talent og bliv ekspert inden for generativ AI
Vi lægger vægt på at udvikle vores data science-kompetencer, følger de bedste metoder i branchen og arbejder efter best-practice når vi udvikler. Ved at anvende vores MLOps-framework sikrer vi en gnidningsfri overgang for vores ML-modeller fra udvikling til produktion. Dette tillader os at koncentrere vores indsats, hvor det virkelig tæller og faktisk skaber værdi. Vores erfaring med ML sætter os i en stærk position til at håndtere fremtidens udfordringer og danner samtidig grundlag for den måde vi ønsker at udvikle løsninger med GenAI på.

Med de første GenAI-løsninger i drift, søger vi en skarp hjerne til at udvide og forbedre vores portefølje af disse løsninger. Har du en passion for GenAI og en vision om at være blandt de bedste? Hos Norlys vil du finde de ideelle betingelser for at udfolde dit potentiale.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Udvikling af nye og innovative LLM-løsninger rettet mod både interne og eksterne brugere.
  • Et tæt samarbejde med domæneeksperter i forretningen, for at sikre, at vores løsninger er skræddersyet til de unikke forretningsbehov.
  • Bidrage til at forbedre vores LLM-arbejdsprocesser, herunder at etablere best-practices og LLMOps.
  • Definere og skabe datasæt til træning og evaluering af modeller.
  • Arbejde med teknologier som NLP, RAG, vektor- og graf databaser, agenter, copilots mv.
  • At holde øje med udviklingen indenfor feltet og kontinuerlig afprøvning af nye teknologier og metoder, der kan forbedre vores portefølje eller arbejdsprocesser.

Bidrag med din viden til AI-udvikling i Norlys
Vi søger en ny kollega, der kan styrke vores team med følgende færdigheder:

  • Erfaring inden for data science og generative AI, erhvervet i en lignende rolle, som konsulent, eller i et softwareudviklingsmiljø.
  • Avanceret beherskelse af Python og kompetencer til at arbejde med diverse datatyper, såsom tabeldata, vektorer og grafer.
  • Praktisk erfaring med bl.a. CI/CD, unit tests, pull requests, code review, mv. og lysten til at arbejde i et fællesskab.
  • En solid uddannelsesmæssig baggrund inden for et kvantitativt felt. Den præcise specialisering er sekundær, så længe du har en dyb forståelse for ML eller LLM i et felt, og lysten til at anvende den i en ny kontekst.
  • Yderligere vil erfaring med Azure eller anden cloud vil være en fordel.

Personligt ser vi gerne, at du er:

  • Nysgerrig og altid opsøgende i forhold til ny viden og tendenser inden for data, data science og særligt generative AI.
  • I stand til selvstændigt at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver.
  • Komfortabel med at arbejde i et miljø med mange variable, høje indlæringskurve og komplekse problemstillinger.
  • Proaktiv og løsningsorienteret, klar til at tage initiativ og håndtere udfordringer, mens du holder tæt kontakt med teamet.
  • En effektiv kommunikator, der behersker dansk og engelsk flydende, både i skrift og tale.

Arbejdsstedet er i Aarhus, hvor vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team.

Vi tilpasser stillingens ansvarsområder efter den valgte kandidats erfaring og kompetencer.

Er du klar til at blive en del af vores team?
Hvis du kan se dig selv i rollen som vores nye AI Engineer, så vil vi meget gerne høre fra dig. Ansøg via vores online rekrutteringssystem med dit CV og en motiveret ansøgning. Vi gennemfører samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Vi bestræber os på at svare alle ansøgere og tager imod spørgsmål via telefon eller e-mail. Du kan kontakte Head of Data Science & AI, Martin Wickings, på 60 88 88 52 eller [email protected], hvis du vil vide mere.

Hos Norlys værdsætter vi mangfoldighed og ser det som en styrke. Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at ansøge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Placeringer:

Slet Parkvej 5, 8310 Tranbjerg
Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norlys



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norlys

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2583021//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.