Få opslag som dette inden alle andre

Unik mulighed for at blive en del af Plastik- og Brystkirurgisk ambulatorie. Da vi skal udvide søger vi en sygeplejerske.

Region Sjælland



Har du lyst til at være en del af en afdeling, med fokus på det gode patientforløb i et godt arbejdsmiljø, så læs med her?
Da vi skal hjemtage flere patienter og udvide vores operationskapacitet medføre det en opnormering i ambulatoriet, vi søger derfor en motiveret og dygtig sygeplejerske til en fast stilling, med start d. 1.9.2024 eller efter aftale.
Ambulatoriet består af et plastikkirurgisk ambulatorie og et brystkirurgisk ambulatorie. Du vil i udgangspunktet blive tilknyttet det Plastikkirurgiske speciale i forbindelse med din introduktion og onboarding. På sigt forventes det, at du oplæres i det Brystkirurgiske speciale, og derved får udvidet dine kompetencer og kan rokere mellem specialerne. Det er afdelingens vision for sygeplejen at vores sygeplejersker opnår kompetencer inden for begge specialer, og derved opnår en specialisering.

Ambulatoriet har ca. 24.600 besøg årligt. Vores ambulatorie består samlet af 12.ambulante stuer, hvoraf to stuer anvendes til mindre plastikkirurgiske operationer i lokalbedøvelse. Derudover har vi selvstændige sygeplejeambulatorier, hvor vi bl.a. varetager, påfyldning af brystproteser, sårbehandling, kontrol af hudtransplantater, seromtømninger, akupunktur, rehabiliteringssamtaler, telefonkontakter, og opfølgningssamtaler med patienter efter operation for brystkræft og forstadier til brystkræft, samt patientskole til patienter med malignt melanom, hvor sygeplejersker fra ambulatoriet underviser og facilitere.

Din hverdag kommer til at bestå af mange forskellige funktioner i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger og sekretærer. Vi forventer derfor, at du har gode samarbejdsevner og er en hold spiller

Vi bor i ét af hospitalets nyeste bygninger, 5 min. fra Roskilde station. Vores sengeafsnit P93 har 11.sengepladser, beliggende på 3. sal over ambulatoriet. Vi er praktiksted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter og SAK-studerende.

Plastik- og brystkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital er den eneste i Region Sjælland. Vi er et ungt universitets hospital, som er i spirende udvikling, hvor vi hver dag øver os i at videns dele og inddrage evidens baseret forskning til gavn for vores patienter.

Vi har regionsfunktion for patienter i kræftpakker for brystkræft og modermærkekræft og har derfor et stort ansvar og et stort fokus på behandlingskvalitet samt patientens oplevelser. Vi dækker et meget bredt spektrum af plastikkirurgiske regions- og højt specialiserede funktioner, der bl.a. indebærer alle former af brystrekonstruktioner, kirurgi efter massivt vægttab, komplekse ansigtsrekonstruktioner og mikrokirurgiske rekonstruktioner med frie lapper.

Afdelingen har mere end 100 medarbejdere og vi vægter forskning og udvikling højt. Vi har blandt andet dedikeret et klinisk forskningslektorat og et formaliseret internationalt samarbejde inden for rekonstruktiv mikrokirurgi, hvor det forventes at afdelingens medarbejdere tager del i og understøtter forsknings- og udviklingsprojekter mod evidensbaseret og person-centreret praksis. Du vil til daglig opleve en nærværende ledelse og et fladt hierarki med anerkendelse af, at vi alle udfylder en rolle i patientens forløb gennem vores afdeling. I forbindelse med din kompetenceudvikling arbejder vi efter kompetencetrin på en 5 trins skala som indbefatter lønstigning for hvert trin.

Erfaring og kompetencer:

  • Vi ser gerne, at du har minimum 1.års klinisk erfaring og gerne indenfor kirurgi.
  • Du er interesseret i plastikkirurgi og brystkirurgi, men behøver ikke specialeerfaring.
  • Du bliver tilknyttet en mentor de første måneder og din oplæring vil tage udgangspunkt i Sjællands Universitetshospitals onboardingsprogram, samt i dine erfaringer og kompetencer.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat, da der i perioder kan være travlt og opgaverne varierende.
  • Du er selvstændig og proaktiv, da flere opgaver kræver, at du arbejder alene.
  • Du vægter tæt kollegaskab, tværfaglighed og det gode arbejdsmiljø højt.
  • Du er åben, nysgerrig, modig og deler gerne din viden og erfaring med os andre.
  • Du har stor interesse i at udvikle dig og din sygepleje.
  • Du har interesse i sårbehandling, da vi har en del patienter med forskellige sårproblematikker.
  • Du kommer til at arbejde sammen med erfarne sygeplejersker, som alle vægter kvalitet og det gode arbejdsmiljø. Vi prioriterer at dygtiggøre og udvikle os personligt som fagligt.
  • Du har mulighed for at komme til en afdeling, der har udviklet sig enormt inden for de seneste år, som har fremtiden foran sig, hvor du kan være med til at udvikle noget særligt. Vi vil gerne være den mest ambitiøse og innovative Plastik- og Brystkirurgiske afdeling i landet, der går nye veje og hvor medarbejderne oplever et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på teamspirit

Stillingen:

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt, med mulighed for deltid
  • Vagterne i ambulatoriet er fra mandag til fredag 7.30-15.30
  • Ansøger vil desuden indgå i weekend-vagtdækningen i Plastik- & Brystkirurgisk sengeafsnit, hver 4. weekend, efter endt oplæring i ambulatoriet. Onboarding til sengeafsnittet, vil foregå i makkerskab på hverdage. Ansøger vil ikke være ansvarshavende i vagterne på sengeafsnittet.
  • Vi bor fysisk i Roskilde, men er planlagt til at flytte til Køge i 2027, når kvalitetsfondsbyggeriet står færdigt.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 25.juni 2024

Ansættelsessamtaler: torsdag d. 27.juni 2024

Har du lyst til at besøge os, eller høre nærmere om stillingen så kontakt os gerne.

https://instagram.com/plastikogbrystkirurgi?igshid=NTc4MTIwNjQ2YQ

https://www.linkedin.com/company/plastik-og-brystkirurgisk-afdeling-suh/

Kontaktperson:
Navn: Susanne Stumpe
Stilling: Oversygeplejerske
Email: [email protected]

Telefon: 21 53 57 18

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
035173

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
6. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
27. juni 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (27.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2583563//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.