Få opslag som dette inden alle andre

Prækursister søges til Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi søger dig, der er mellem introduktionsstilling og hoveduddannelse i anæstesi og tilbyder en stilling med mulighed for at opnå rutine og faglig udvikling inden for anæstesi til abdominal kirurgi/ØNH-kirurgi samt Neuro- og ortopædkirurgisk anæstesi.Der er 2 ledige stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Fagområderne og jobbet:
Stilling 1 – prækursist afsnit for AH-anæstesi: Afsnit for abdominal kirurgisk anæstesi og Afsnit for øre-, næse-, halskirurgisk anæstesi er samlet under samme ledelse. Nedenfor er beskrevet arbejdsopgaverne ind i de enkelte afsnit samt opgaverne i stillingen.

Afsnit for abdominal kirurgisk anæstesi (A-anæstesi) varetager anæstesi til et bredt spektrum af abdominal kirurgiske procedurer, med cancer-kirurgi som en kerneopgave, samt til øjenkirurgi og ECT.

Som prækursist vil målet være på at indgå i afsnittets kliniske arbejde og samtidig opbygge rutine, særligt hvad angår anæstesi til den komorbide kirurgiske patient. Derudover er anlæggelse af CVK og epidural også jævnligt forekommende. Forudsætningerne for en succesfuld ansættelse er ønsket om og evnen til at arbejde selvstændigt, kombineret med selvindsigten til at opsøge supervision når det er nødvendigt.

Afsnit for øre-, næse-, halskirurgisk anæstesi (H-anæstesi) varetager anæstesi til et bredt spænd af kirurgiske indgreb inden for ØNH-specialet, samt til kæbekirurgi.

Som prækursist vil målet være på at indgå i afsnittets kliniske arbejde og samtidig opbygge rutine med klinisk anæstesi. Der vil være mulighed for at skifte bekendtskab med en række teknikker til luftvejshåndtering. Forudsætningerne for en succesfuld ansættelse er ønsket om og evnen til at arbejde selvstændigt, kombineret med selvindsigten til at opsøge supervision når det er nødvendigt.

I forbindelse med ansættelsen vil rotation til andre dele af afdelingen eventuelt komme på tale, men hovedfokus vil absolut være at opbygge erfaring med anæstesi i de to ovennævnte afsnit.

Stilling 2 – prækursist afsnit OK-anæstesi: Neuro- og ortopædkirurgisk anæstesi (OK-anæstesi) varetager klinisk anæstesi til alle former for neurokirurgi, ortopædkirurgi, visse rygkirurgiske indgreb samt traumer. Hertil kommer satellitfunktioner i radiologisk regi med anæstesiologisk assistance til MR- og CT-scanninger samt neuroradiologisk intervention.

Som prækursist vil målet være på at indgå i afsnittets kliniske arbejde og samtidig opbygge rutine med klinisk anæstesi.

Forudsætningerne for en succesfuld ansættelse er ønsket om og evnen til at arbejde selvstændigt, kombineret med selvindsigten til at opsøge supervision når det er nødvendigt. I forbindelse med ansættelsen vil rotation til andre dele af afdelingen eventuelt komme på tale, men hovedfokus vil absolut være at opbygge erfaring med anæstesi til ortopædkirurgi.

Det praktiske i stillingerne: Stillingerne er vagtfri og med fokus på deltagelse i afviklingen af det elektive program på operationsgangen, hvor du vil gå sammen med et fast team af speciallæger, der tilbyder oplæring og supervision på niveau med det der tilbydes vores HU-læger. Der vil blive udarbejdet en uddannelsesplan i forbindelse med ansættelsen og du vil have en fast vejleder tilknyttet.

Ansættelsen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, hvor al tjenesten forrettes i dagtid. Der kan forekomme enkelte tjenester på matriklen i Farsø.

Der kan forhandles om nedsat timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Anæstesi og Intensiv afdeling tilbyder:

  • En arbejdsplads med et fantastisk engageret personale, hvor alle tilstræber et miljø med høj trivsel og faglighed.
  • Teamsamarbejdet i centrum og patienten i fokus.
  • Stor forståelse for hinandens opgaver og vægt på, at alle har en god arbejdsdag.
  • Prioriteret tværprofessionelt samarbejde med tværfaglige møder for at sikre optimalt samarbejde og behandling.

Om afdelingen: Anæstesi og Intensiv afdeling, Aalborg Universitetshospital er i forbindelse med ny ledelsesorganisering blevet samlet i én afdeling under ledelse af en cheflæge og to chefsygeplejersker.

Anæstesi og Intensiv dækker alle aspekter af anæstesi, intensiv medicin, præhospital akut lægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, inklusiv Hobro og Farsø. Afdelingen består af omkring 70 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 4 intensive afdelinger, 27 senge og 2900 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital.

Den lægelige ledelse varetages af cheflægen og i alt 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på en tydelig og retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen.

Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv, ledet af professoren, leverer banebrydende klinisk forskning på internationalt niveau, og der er tilknyttet 4 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse, lægestuderende og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.

Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.

Ansøgning:
Har ovenstående vakt din interesse modtager vi gerne din motiverede ansøgning. Skriv gerne hvilken af stillingerne du er mest interesseret i.
Du skal i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfrist er 27.06.2024

Samtaler forventes afholdt den 03.07.2024

Vil du vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Sisse Anette Thomassen, tlf. 50 96 80 7, e-mail [email protected]

Vedr. stilling 1:
Konst. Ledende overlæge Kasper Gymoese Berthelsen på tlf. 97 66 18 74, e-mail [email protected].

Vedr. stilling 2:
Ledende overlæge Christian Sigvald Langfrits, tlf. 97 66 19 15, [email protected]

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (27.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2583649//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.