Få opslag som dette inden alle andre

Salgschef til Volkswagen varebiler i Semler Mobilitys Storkundekontor

Semler Gruppen


Job ID: 2487 Sted: Brøndby, DK, 2605

Har du en stærk salgsbaggrund og får du energi af det opsøgende salg? Er du god til at dyrke langvarige forretningsrelationer og har erfaring med udbud og salg til store kunder?
Eller har du måske opbygget et stort kendskab til el-varebiler og rådgivning indenfor grønne bilflåder? Kan du sige ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er du måske vores nye kollega!

Du bliver en del af et erfarent, stærkt, løsningsorienteret og serviceminded storkundeteam hos Semler Mobilitys Storkundekontor (SKK). Vores kunders tilfredshed er altafgørende for os og derfor er vi gode til at samarbejde internt i teamet og med vores dygtige salgskollegaer i vores forretninger i hele landet. Vi har desuden stor fokus på at udvikle og pleje vores kunderelationer, hvilket har resulteret i trofaste og loyale kunder.

Jobprofil
Du får ansvar for at pleje salget til vores største kunder. Dette gøres i tæt samarbejde med leasingselskaber og vores øvrige danske salgsnet. Afhængigt af dine styrke og kompetencer vil dine daglige arbejdsopgaver kunne inkludere opsøgende salg, pleje og rådgivning af vigtige kunderelationer, styre og byde ind på udbud, koordinering af salgsaktiviteter, samt sikre at resultater realiseres.

Personprofil
Vi forestiller os, at du allerede har nogle års erfaring fra en lignende stilling, og at du kan vise gode resultater i dit arbejde. Vi forventer, at du har indgående kendskab til salgsarbejde med store kunder og du formår at anvende denne erfaring til at realisere konkret, langsigtet salg.

Men vigtigst af alt, er du en udpræget holdspiller, der ser værdien i at spille dine kolleger stærke i hele organisationen, på en måde, så det altid er kunden, der er i centrum.

Med din meget kundeorienterede profil og forståelse for pleje af kunderelationer (CRM), formår du altid at levere den bedste kundeservice på en professionel måde. Din arbejdsgang er struktureret og du er vedholdende i fh.t. målsætning og opfølgning.

Desuden forventer vi, at du:

  • Er handlekraftig med empatisk gennemslagskraft og et stort drive
  • Er erfaren IT-bruger og anvender det som en naturlig del af din hverdag
  • Har flair for tal, og ikke er bange for at blive målt på resultater

Vi tilbyder
Ansættelse i Danmarks største bilkoncern med mere end 100 års erfaring, og blive en del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.000 kolleger. Hos Semler Mobilitys Storkundekontor kan du forvente et spændende fagligt miljø med gode udfordringer og erfarne kolleger du kan læne dig op ad. Omgangstonen er fri og uformel med et positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at have et tæt samarbejde med Afdelingschefen, det øvrige team samt på tværs af hele organisationen.

Til stillingen følger en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Interesseret?
Hvis dette lyder som en stilling for dig, søg online allerede i dag!
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Johan Henningsen på telefon 30 69 77 82.

Vi glæder os til at høre fra dig.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Semler Gruppen

Park Allé 355, 2605 Brøndby

Semler Gruppen er Danmarks største mobilitetsleverandør og er med til at drive udviklingen indenfor både persontransport og landbruget. Vores services strækker sig fra Lamborghini til John Deere og fra finansiering til selvkørende teknologi.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2583952//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.