Få opslag som dette inden alle andre

Stærk og visionær konceptudvikler til Nationalmuseet København

Nationalmuseet



Brænder du for at gøre kulturhistorien nærværende for publikum gennem stærke udstillingsoplevelser, hvor forbindelsen til fortidens mennesker mærkes? Kan du forme og designe koncepter baseret på viden om brugernes adfærd, ønsker og behov? Har du solid erfaring i projektstyring og en naturlig sans for overblik og struktur, og vil du være med til at styrke det tværfaglige samarbejdsmiljø mellem flere af landets kulturhistoriske museer og andre eksterne partnere?

Med tilknytning til Programenheden bliver du en del af et hus, der har ansvaret for at drive det store museum i Ny Vestergade, skabe nye udstillinger, afvikle aktiviteter, undervisning og events, markedsføre og holde museet åbent for de mange gæster året rundt.

Arbejdsopgaver
Du vil i det daglige referere til en programleder, der har ansvaret for en række større projekter og den strategiske linje på tværs af projekter.

Din arbejdsopgave er sammen med andre konceptudviklere og fagligheder at skabe konkrete koncepter, der kan konverteres til stærke publikumsoplevelser samt sikre, at strategiske visioner og ambitioner bliver realiseret. Herunder er det dit ansvar at designe og afvikle workshops samt håndtere publikumsundersøgelser.

Denne stilling knytter sig især til udstillingskoncepter, der skabes i samarbejde med andre museer og eksterne partnere. Du vil især indgå i projekter, der går på tværs af hele Nationalmuseet som koncern og i samarbejde med kulturhistoriske museer ude i hele landet. Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe synergier, samarbejde og integrere viden og indsigter på tværs af projekter, og at du kan skabe og opbygge gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt.

Herudover bliver du ansvarlig for en række administrative opgaver, vigtigst projektstyring fra start til slut, herunder udarbejdelse af og opfølgning på tidsplaner, mødekoordinering og afvikling, budgetvaretagelse, journalisering og sagsbehandling.

Der vil er være projektarbejde, som er forankret ude i landet. Derfor vil rejsedage i moderat omfang være en del af stillingen.

Kvalifikationer
Vi vil lægge vægt på, at du:

  • Har en relevant lang videregående uddannelse inden for f.eks. journalistik, design, medietilrettelæggelse, storytelling eller kreativ produktion samt flere års dokumenteret erhvervserfaring. Det er ikke en forudsætning, at du har tidligere erfaring med udvikling af udstillinger på museer, men det er en fordel, hvis du er opdateret om museernes generelle udvikling i Danmark og udlandet
  • Er trænet i at skabe konkrete og konverterbare koncepter på baggrund af en inddragende kreativ proces og med brugeren i fokus
  • Er struktureret og har solid erfaring med projektstyring og kan spænde over både abstrakte udviklingsopgaver og mere rutinemæssige opgaver

Personligt har du god dømmekraft og stor integritet. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper og personer både internt på museet og eksternt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Ny Vestergade 11 i det centrale København. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten eller organisationsaftale for journalister i statens tjeneste.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 24. juni 2024. Vi forventer først at afvikle samtaler i slutningen af august.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialkonsulent/programleder Katrine Berg Pedersen på telefon 4120 6015.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 24 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (24.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2584425//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.