Få opslag som dette inden alle andre

Akademiker til BCG Compliance & Hygiene hos AJ Vaccines

AJ Vaccines


Sammen redder vi menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Er du typen, der aldrig går på kompromis med detaljer, som trives med ansvar og har en dybfølt interesse for GMP-produktion? Bliver du drevet af at arbejde med compliance, dokumentation og finurlige biologiske processer? Så er tiden måske inde til at gribe chancen som akademiker hos AJ Vaccines.

Team og ambitioner
Lige nu søger vi en skarp akademiker til vores BCG Compliance & Hygiene-afdeling. Teamet består af 12 dygtige tekniske og akademiske profiler, og vi ser enormt meget frem til at byde endnu en engageret kollega velkommen. Vi varetager opgaver som hygiejnemonitorering, medievalidering, træning, audits og generelle compliance-opgaver i forbindelse med aseptisk produktion, og målet er altid at være i overensstemmelse med gældende GMP-retningslinjer. Samarbejdet i teamet bygger på gensidig tillid og respekt for kompetencer og meninger. Vores arbejdsmiljø bærer tydeligt præg af vores danske rødder, der hviler på over 100 års værdifuld erfaring og en global tilgang.

Dine arbejdsopgaver
Du vil indlede et omfattende træningsprogram, der omfatter interne kurser, peer-træning, løbende procesovervågning og grundig gennemgang af SOP-dokumenter. Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Ansvar for hygiejnemonitorering
  • Udarbejdelse af hygiejnerelaterede trend-rapporter
  • Udarbejdelse, opdatering og godkendelse af SOP´er og GMP-dokumenter
  • Udarbejdelse og behandling af afvigelser, CAPA'er & ECCOS
  • Planlægning samt gennemførelse af forbedringstiltag
  • Deltagelse i audits og selvinspektioner
  • Overvågning af ikke-batchrelateret mikrobiologisk kontrol i produktionsområder

Samarbejde er nøglen til succes, og din evne til at samarbejde med kolleger er afgørende for at levere kvalificerede og konstruktive beslutninger og problemløsning i din daglige rutine. Med en proaktiv og løsningsorienteret tilgang arbejder du målrettet for at sikre en effektiv og produktiv fremstillingsproces, der opfylder de højeste standarder.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.pharm., cand.scient. eller har lignende videnskabelige baggrund og har gerne erfaring med sterilproduktion og aseptisk arbejde. Du arbejder struktureret, kan bevare overblikket i travle situationer og er selvstændig men samarbejdsvillig. Kommunikation på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, er nødvendigt da træning, faglig sparring og dokumentation er en væsentlig del af dit arbejde. Hvis du har erfaring med produktion af lægemidler under GMP, er det en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder
Spændende arbejdsopgaver i en international virksomhed med danske rødder. Du vil få en bred kontaktflade med dygtige kollegaer i et miljø, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Du bliver del af en enhed, hvor du har en nøglerolle i at etablere produktionsprocessen og fremme en uformel men dedikeret arbejdskultur.

Er du interesseret?
Så send os dit CV snarest muligt, da vi løbende indkalder kandidater til screening og samtaler. Vi værdsætter inklusion og en fair rekrutteringsproces for alle ansøgere, så vi beder om, at dit CV ikke indeholder et foto. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Manager for BCG Compliance & Hygiene, Tayaba Ali, på telefon +45 41 72 46 22 eller via mail på .

Afdeling: Artillerivej 5, København S

Lokation: København S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


AJ Vaccines

Artillerivej 5, 2300 København S

AJ Vaccines is a global pharmaceutical company. We develop and manufacture vaccines against serious infectious diseases as well as diagnostic and therapeutic solutions.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2584768//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.