Skitsearkitekt til barselsvikariat, Virum
Huscompagniet Danmark A/S, Virum
Er du arkitekt, og vil du gerne videreudvikle dig?
- Har du lyst til at blive en del af vores afdeling på Sjælland med kontor i Virum?
- Vil du have en vigtig rolle hos danskernes foretrukne husbyggerfirma?
- Og vil du spille en central rolle i skitseringen hos den største producent af huse i Danmark?
Så er her chancen for at skitsere huse i et job, hvor din tekniske viden og praktiske erfaring gør drømme til virkelighed.
”Her får du virkelig mulighed for at prøve kræfter med dit fag og tegne huse som er alt andet end standard huse. Vi tegner og bygger det ypperste inden for branchen og alt fra standardhuse til helt unikke strandvejsvillaer. Og så har vi et super godt sammenhold, hvor vi er drevet af at se resultaterne af vores arbejde i form af både standardhuse og unikke projekter,” fortæller projekteringsleder Martin Jeppesen.
Tag ansvar for glade kunder fra A-Z
Som skitsearkitekt indgår du i et tæt samarbejde med vores byggerådgivere i salgsafdelingen og du deltager ofte i kundemøder sammen med byggerådgiveren. Din dag foregår med at tale med kunderne, hjælpe dem igennem processen og tegne deres drømmehus til dem.
Dine opgaver er:
- Skitsering i Autodesk Revit
- Deltage i kundemøder
Sparring og gode kolleger
Du bliver en del af vores tegnestue som arbejder tæt sammen på vores projekter. Vi er et meget engageret og socialt team, der ligger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen. Her er fokus på de tekniske detaljer, og du får lov til at følge dine projekter til dørs. Samtidig kan du være sikker på, at du får en hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaverne, da hver opgave er unik baseret på den enkelte kunde.
Tillid og glade kunder er i fokus
Vi er en god arbejdsplads med en positiv ånd – og vores vigtigste mål er glade og tilfredse kunder. Herudover stoler vi naturligvis på vores medarbejdere. Du får derfor rig mulighed for selv at styre dine arbejdstider – så længe du når dine ting. Vi ved nemlig, at tillid avler indsats og deraf de bedste resultater.
Erfaren kollega med ambitioner
Du har formentlig en baggrund som arkitekt eller bygningskonstruktør. Du har gerne 3-5 års erfaring fra en lignende rolle. Vi sørger for grundig og kyndig oplæring i vores arbejdsgange og processor.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med Revit og Office-pakke
- Kan arbejde selvstændigt og varetage skitseopgaver
- Er struktureret og god til at planlægge
- Kender til de gældende regler på området
- Er god til at være i tæt kontakt med kunderne
- Har lyst til at være på en tegnestue og arbejde tæt sammen med vores salgsafdeling
- Er kreativ med kendskab til arkitektur
- Er god til at forstå en kundes behov og ønsker
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen – eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal blive vores skitsearkitekt? Så kan du ringe til Martin Jeppesen på tlf. 88 62 30 40.
Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. oktober 2024 – 30. september 2025.
Send din ansøgning og dit CV via linket: https://app.jobmatchprofile.com/g3wmfg
Vi inviterer løbende til samtaler, så vi vil se frem til at modtage din ansøgning allerede i dag.
Om os
HusCompagniet bygger hvert år et stort antal huse sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri. Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring. Vi har lokale kontorer med showrooms & udstillingsbyer i hele Danmark. Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: