Få opslag som dette inden alle andre

Engageret forskningssekretær søges til Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital

Region Hovedstaden



En stilling som forskningssekretær ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr 1. oktober 2024

Vi søger en dynamisk, kreativ, selvstændig og sprogkyndig person med god talforståelse, sans for systematik og lyst til at indgå i et progressivt forskningsmiljø, hvor der er rig mulighed for indflydelse på de daglige arbejdsopgaver.

Om stillingen
Dine opgaver bliver bl.a. følgende:

  • Administration/oprettelse af forskningskonti
  • Økonomisk opfølgning – Månedlige møder med leder, hvor HR- samt økonomirelaterede spørgsmål diskuteres og beslutninger tages
  • Fakturahåndtering
  • HR & Recruitment – Ansvarlig for jobopslag i Recruitment Mgr; Udfærdigelse af lønaftaler; Onboarding og modtagelse af nye medarbejdere
  • OPTIMA – Fraværsregistrering
  • CBAS-rekvirent – Systemadgange o.lign.
  • Koordinering/Planlægning af møder
  • SAP-Rekvisition
  • TUR-rejsebooking – Assistance med booking af rejser
  • Korrektur af engelsk/dansk materiale
  • Generel adhoc-support til leder og forskningsgruppen
  • Studentermedhjælpere – Ansvarlig for vores 1-2 studentermedhjælpere samt fordelingen af deres arbejde i samarbejde med vores bioanalytiker

Om dig
Som forskningssekretær skal du kunne spænde over et bredt opgavefelt, arbejde struktureret og kunne lide at have mange bolde i luften uden at miste overblikket. Du er ambitiøs og har et stort engagement – uafhængig af opgavens størrelse. Du kommunikerer på et højt niveau mundtligt som skriftligt både på dansk og engelsk, du har gode IT-kompetencer, er skarp på tal og har en analytisk tilgang til dine opgaver.

Af personlige kvaliteter lægger vi stor vægt på, at du kan gå til både de sjove og de mere rutineprægede opgaver med godt humør og ansvarlighed. Det er vigtigt, at du kan motivere dig selv, at du fungerer godt i samarbejder, nyder at være rimelig selvkørende og kan tage selvstændigt ansvar. Til gengæld kvitterer vi med stor frihed til at kunne tilrettelægge din arbejdsdag, selvfølgelig under hensyntagen til de aktuelle arbejdsopgaver.

Du har en relevant administrativ/sproglig/økonomisk uddannelse og kommer gerne med erfaring fra et hospitals- eller forskningsmiljø.

Om os
CKMF repræsenterer et innovativt forskningsmiljø. Vi samarbejder med flere danske og udenlandske universiteter og medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå humane metaboliske sygdomsprocesser og forbedre behandlingsmulighederne for patienter med metaboliske sygdomme. Det inkluderer bl.a. svær overvægt og relaterede sygdomme som f.eks. ikke-alkoholisk fedtleversygdom og type 2-diabetes. Vi arbejder desuden på at øge kendskabet til metaboliske sygdomme og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere.

CKMF består af mere end 25 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende mv.) samt en fast stab bestående af en klinisk lektor, en forskningssekretær, en bioanalytiker, fire projektsygeplejersker, en diætist, en forskningskoordinator, tre seniorforskere, en postdoc og to studentermedhjælpere, der yder klinisk og administrativ support.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige organisation. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men kan efter fælles aftale ændres til deltid. Stillingen er ikke tidsbegrænset. Tiltrædelse 1. oktober 2024 foretrækkes eller snarest derefter.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Asger Bach Lund, Overlæge, ph.d. og Leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning: [email protected]/+45 6167 6558 eller Anne-Grete Teisner, Forskningssekretær: [email protected]/+45 9116 6659.

Send din ansøgning, CV samt andre relevante bilag på nedenstående link senest søndag 21. juli 2024. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Vi ser frem til at høre fra dig.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Gentofte Hospital

Ansøgningsfrist: 21 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2584833//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.