Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye radiografkollega på dejlige Bornholm?

Region Hovedstaden



Vi søger dygtige og engagerede radiografer med flair for samarbejde, til faste stillinger med del i attraktivt vagtrul.
Der holdes samtaler løbende og tiltrædelse sker efter aftale.
Attraktive løn- og arbejdsforhold tilbydes!
Bornholms Hospital er, ud over at være regionens mindste hospital, også Danmarks mindste akuthospital. Her kender vi hinanden på tværs af afdelinger og faggrupper, det giver grundlag for tætte og stærke samarbejdsrelationer.

I vores afdeling kommer du til at arbejde med og udvikle din faglighed, da afdelingen rummer en bred vifte af modaliteter og undersøgelsestyper. I tillæg hertil har vi netop indgået et tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), som vil give mulighed for faglig sparring og udviklingsmuligheder.

Er du nyuddannet er det ingen hindring. Vi klæder dig fagligt på, og giver dig en radiograffaglig ballast, som du kan have med dig videre i dit arbejdsliv.

Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe nyansatte med bolig/værelse i op til 12 måneder.

I afdelingen er der ansat 1 cheflæge, 1 chefradiograf, 1 overradiograf, 1 ledende overlæge, 3 overlæger, 12 strålende medarbejdere (radiografer/ røntgensygeplejersker/social- og sundhedsassistent), 4 sekretærer og eksterne beskrivende radiografer.

Vi har indenfor de seneste år fået udskiftet en stor del af vores udstyr, og står meget snart overfor at skulle indvie nyt knoglerum og udskifte den ene af vores to CT-skannere.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi arbejder kontinuerligt på at højne trivsel og arbejdsmiljø, og vi er derfor stolte af at kunne tilbyde dig muligheden for at blive en del af en afdeling med et velfunderet arbejdsmiljø - såvel fagligt som socialt. Samarbejde er fundamentet for vores virke, og grundet vores tætte samarbejdsrelation med BFH vil der være rig mulighed for at udbygge dit faglige netværk. Hvis det har interesse, kan vi i ansættelsen sikre udveksling med BFH, men din primære ansættelse vil være på BOH.

Som vagtbærende radiograf arbejder du ud fra en fast rulleplan. Rullet indeholder dagvagter, aften-nattevagter og én til flere søndagsdøgnvagter. Vi har, modsat de fleste andre steder, fastholdt rådighedsvagterne. Det giver dig en større grad af frihed, da vi i vores rul planlægger med minimum en friuge. Det giver en stor oplevelse af frihed og plads til fritid.

Uanset om du er ny eller erfaren, sikrer vi os, at du er klædt på til opgaven, du står overfor. Vi giver dig en grundig oplæring før du skal i vagt, og oplæringsperioden vil tilrettelægges individuelt alt efter erfaringsgrundlag.

Har du MR-erfaring, er der mulighed for at vedligeholde og udbygge dine MR-kompetencer, ligesom der er rig mulighed for at varetage andre specialfunktioner.

Derudover tilbyder vi:

  • Engagerede og dygtige kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
  • En høj grad af selvstændighed
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et fasttømret team hvor alle hjælper hinanden
  • Godt tværfagligt samarbejde – på afdelingen og i hele huset
  • En afdeling med fokus på høj kvalitet og gode patientforløb
  • En åben kultur, hvor nytænkning er velsanset
  • Undervisning af beskrivende radiografer og radiologer, med faste undervisningsdage planlagt i løbet af året

Der forventes, at du:

  • Er autoriseret radiograf
  • Trives i en dynamisk og afvekslende hverdag
  • Har et imødekommende væsen, og kan bevare overblikket
  • Kan og vil yde en høj faglig kvalitet
  • Er en god kollega
  • Er initiativrig og med fagligt engagement
  • Har lyst til at medvirke til uddannelse af studerende
  • Har humoristisk sans

Yderligere oplysninger:
Du er altid velkommen til at kontakte overradiograf Andreas Melander-Rasmussen, hvis du har spørgsmål eller ønsker noget uddybet.

Tlf. 38 67 16 01 eller mail: [email protected]

Du er også mere end velkommen til at kigge forbi for en rundvisning og uformel snak. Hvis du vil være sikker på, at jeg er til stede, er det en god idé at aftale besøget i forvejen.

Stillingen er på 37 t/u.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Samtaler afholdes løbende.

Vi refunderer dine transportudgift til/fra øen ved ansættelsessamtalen.

Ønsker du:

  • Gode udfoldelsesmuligheder som radiograf?
  • Dejlige kolleger og godt sammenhold?
  • En hverdag med tid til familie/privatliv?

Så er Bornholms Hospital noget for dig!

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Afdeling:
Ullasvej 8, Rønne

Lokation: Bornholms Hospital

Ansøgningsfrist: 01 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2584839//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.