Få opslag som dette inden alle andre

EU-udbud Sourcing Manager eller Senior Sourcing Manager med erfaring indenfor udbudsret

Netselskabet N1 A/S



Har du interesse for jura, en skarp forretningssans og et solidt kommercielt fundament? Er du god til at skabe og opbygge stærke relationer? Og har du erfaring med udbudsret og strategisk indkøb? Så vil vi gerne byde dig velkommen i Elnetselskabet N1!

Hos Elnetselskabet N1 har vi nu en plads i vores fagligt dygtige indkøbsteam. Vi er i rivende udvikling, og du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg og sætte skub i din faglige udvikling. Afhængigt af dine kompetencer og erfaring finder vi sammen det rette niveau.

Du bliver en del af et dygtigt Sourcing & Contract team
Dine primære opgaver vil være gennemførelse af EU-udbud og tilbudsindhentninger som en del af et dygtigt team, der har ansvaret for strategisk indkøb hos Elnetselskabet N1. Du bliver en del af et team på 8 personer, hvor vi i høj grad samarbejder og sparrer omkring opgaverne, mens vi understøtter udviklingen af indkøb i divisionen. I tæt samarbejde med gode kolleger på tværs af divisionen indgår vi indkøbsaftaler på de komponenter og serviceydelser, der er nødvendige for at sikre den grønne omstilling via tilslutning af bl.a. vindmøller, solceller og ladestandere til elnettet.

Du har erfaring med at drive dine egne indkøbsområder og udbud
Du vil få ansvaret for at gennemføre indkøbsprocesser i form af EU-udbud og tilbudsindhentninger og skal drive dine egne indkøbsområder med support fra teamet. Derudover vil du have ansvaret for udviklingen af indkøbsstrategier og handlingsplaner inden for specifikke områder og kategorier.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for en eller flere af disse kategorier: enterprise/turnkey/bygninger, serviceydelser, SKI-aftaler, IT osv.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centraliseret omkring følgende:

  • EU-udbud under Forsyningsvirksomhedsdirektivet samt tilbudsindhentninger
  • Strategisk indkøb, leverandørstyring og leverandørudvikling
  • Leverandørforhandlinger og udarbejdelse af leverandørkontrakter
  • Stakeholder management
  • Projektledelse i forbindelse med indkøbs- og udbudsprocesser
  • Sparring med eksperter om tekniske kravspecifikationer
  • Udarbejdelse af kategoristrategi samt styr på masterdata
  • Diverse opgaver af administrativ karakter

Du er en succes i jobbet, når du formår at etablere et godt samarbejde med både interne og eksterne interessenter samt demonstrerer et godt kendskab til udbudsretten. Men også når du driver dine egne indkøbskategorier og har god kontakt med leverandørmarkedet.

Erfaring med EU-udbud og strategisk indkøb
Du er struktureret, målrettet og har flair for at skabe relationer. Du har gerne en relevant uddannelse suppleret med erfaring fra en lignende funktion, hvor du har arbejdet med EU-udbud og strategisk indkøb. Måske har du erfaring som strategisk indkøber eller udbudskonsulent indenfor det private eller offentlige og har lyst til nye udfordringer.

For Elnetselskabet N1 er det vigtigt, at du trives inden for en reguleret og teknisk branche, hvor du med en kommerciel og struktureret tilgang formår at balancere regler og retningslinjer i udviklingen af attraktive kontrakter og leverandørsamarbejder. Du er en tillidsfuld og tillidsskabende samarbejdspartner på alle niveauer, både internt og eksternt, og formår at skabe følgeskab. Teknisk interesse og erfaring er en fordel, men er ikke et krav.

Du er en erfaren bruger af MS Office og har brugerkendskab til Dynamics AX, D365, Targit, Power BI eller lignende.

Derudover kan du benytte engelsk i både skrift og tale på forhandlingsniveau.

Udforsk nye karrierehøjder med Elnetselskabet N1
Hos Elnetselskabet N1 får du chancen for at blive en del af en organisation, hvor udvikling og økonomisk stabilitet går hånd i hånd. Vi befinder os i en spændende vækstfase og tilbyder et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor udfordringer, personlig udvikling og succes er tæt forbundet.

Vi værner om vores værdier og tror på, at trivsel og performance er indbyrdes afhængige. For os er det vigtigt, at du udvikler dig sammen med Netselskabet N1.

Stillingen kan være baseret i Esbjerg, Silkeborg, Ålborg, Århus eller København, afhængigt af hvor du bor. Der kan være regelmæssige rejser til vores forskellige lokationer. Vi arbejder hver dag for et grønnere og mere digitalt Danmark, derfor er det naturligt for os at have en digital arbejdskultur, hvor du vil have mulighed for at arbejde hjemmefra, hvor det giver mening.

Er det noget for dig?
Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Director Morten Schou Hansen på 2524 5219

Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater, så send os din ansøgning hurtigst muligt via vores online rekrutteringssystem.

Vi ser diversitet som en fordel og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.

Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Edison Park 1, Esbjerg N

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Netselskabet N1 A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Netselskabet N1 A/S

Edison Park 1, 6715 Esbjerg N

Vi er Jyllands største elnetselskab. Vi er cirka 550 medarbejdere, som hver dag forsyner ca. 800.000 hjem og virksomheder med strøm.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2585356//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.