Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at styrke EU-samarbejdet om civilbeskyttelse og krisestyring, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2025?

Beredskabsstyrelsen



Vil du være med til at styrke EU-samarbejdet om civilbeskyttelse og krisestyring, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2025?

Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025. Det bliver en spændende opgave! Beredskabsstyrelsen skal i samarbejde med Forsvarsministeriet og den danske EU-repræsentation i Bruxelles være med til at løfte EU på civilbeskyttelses- og krisestyringsområdet.
Hvis det lyder som en opgave du vil være med til, så skal du søge stillingen hos os.

Om os
Beredskabsstyrelsen har derfor oprettet et EU-formandskabssekretariat, der har til opgave at planlægge og gennemføre EU-formandskabet på Beredskabsstyrelsens område.

Til sekretariatet søger vi nu en dygtig sagsbehandler (fuldmægtig/specialkonsulent), der sammen med resten af teamet og i samarbejde med kollegaer i Forsvarsministeriet og på EU-repræsentationen vil være med til at gøre Beredskabsstyrelsens bidrag til det danske EU-formandskab en succes.

Om stillingen
Du vil i det daglige indgå i Beredskabsstyrelsens EU-formandskabssekretariat. Sekretariatet er en selvstændig enhed i styrelsen, som har fuldt fokus på de opgaver, der følger med EU-formandskabet, bl.a. indhold, planlægning og gennemførelse af større møder i Danmark, herunder en EU-formandskabsworkshop, et EU-generaldirektørmøde og et møde for de nationale EU-træningskoordinatorer. Sekretariatet vil også støtte Forsvarsministeriet og EU-repræsentationen i relevante rådsarbejdsgrupper med at fremme danske synspunkter og styrke EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet og krisestyringsområdet op til og under formandskabet.

Til daglig har sekretariatet også tæt kontakt til andre dele af Beredskabsstyrelsen om andre EU-sagsområder, bl.a. det internationale operative EU-samarbejde. Du vil således få en bred kontaktflade med kolleger på tværs af Styrelsen. Sekretariatet refererer direkte til vicedirektøren for styrelsens myndighedsområde.

EU-formandskabssekretariatet er midlertidigt oprettet frem til den 31. december 2025, hvor EU-formandskabet roterer videre til Cypern. Stillingen er dog en fast stilling i Beredskabsstyrelsen, hvilket betyder, at du pr. 1. januar 2026 overgår til en anden enhed/kontor, hvor du vil kunne omsætte og bygge videre på dine erfaringer og interesser.

Om dig
Vi søger en dygtig, fleksibel kollega med EU-sagsbehandlingserfaring og stor interesse for udvikling af EU-policy på civilbeskyttelses- og krisestyringsområdet. Har du også erfaring med planlægning og afvikling af større arrangementer er det et stort plus, men ikke et krav.

Herudover lægger vi vægt på at du har:

  • Erfaring fra tidligere ansættelse i en styrelse eller departement, evt. med ledelsesbetjening
    • Stærke mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder på både dansk og engelsk
    • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, er proaktiv og har øje for detaljen
    • Godt humør og er en teamplayer

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte vicedirektør Asif Parbst Amin på telefon +45 51 71 19 91 eller sekretariatschef Christina Djurhuus på telefon +45 51 41 44 35.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. juli 2024, hvorefter der snarest muligt – som udgangspunkt i uge 32 - afholdes ansættelsessamtaler. Interesserede kandidater bedes fremsende en kort motiveret ansøgning (max. 1 side) samt et CV.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beredskabsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beredskabsstyrelsen

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2585388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.